Vi havde mine forældre og bror på besøg i lørdags. Min mor havde lavet lækre ruller med kød og grøntsager rullet i rispapir. Hmm... et af mine favorit mad minder fra dengang jeg boede hjemme :-)
Jeg udnyttede også lige at jeg havde min far på besøg, da jeg tidligere på ugen havde købt en sort quiltet taske med guldkæder på genbrugen. Det var ikke tasken som vækkede min interesse men guldkæderne som sad i tasken. Jeg spurgte far om han ikke ville hjælpe mig med at save de runde massive guldringe som sad på tasken og som guldkæderne sad i. Så vi stod på værkstedet med en nedstryger og savede de 8 ringe over. Da det var overstået stod jeg med 4 runde guldkæder, super for de passede perfekt til at komme over skaftet på mine sorte ruskindstøvler. Vupti, så fik jeg lidt Isabel Marant inspirerede støvler ud af det :-) Det har været et længe ventede projekt, men da jeg uden held i Silvan ikke kunne finde kæder som var store nok, så blev det aldrig til noget. Desuden var kæderne i silvan sølvfarvet, små ringe og uden bånd i, ja de koster også mere end de 30,- som jeg gav for tasken. De her kæder var samlet hele vejen rundt, i guld og med læder i kæderne - bare perfekt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar