Jeg var som sagt ude og shoppe til lillemanden af div. overtøj, støvler, undertøj og bluser. Jeg hygger mig rigtigt meget når jeg skal ud og købe tøj til ham, der er så meget lækkert at vælge i mellem. Og som så meget andet har jeg også mine yndlingsmærker indenfor børnetøj, men jeg vil nu sige at jeg køber ret bredt. Ligesom når jeg køber tøj til mig selv. Jeg køber både af de lækre mærker og ret meget i hm. Især nu hvor han er begyndt på at ville have Spiderman bluser og tidligere Byggemand Bob bluser. Så er det dejligt at hm har billige og ret gode alternativer. Men når det gælder vinterovertøj, så holder jeg mig som regel til de lidt dyrere mærker, ikke fordi jeg ikke bryder mig om de andre design, men fordi jeg har hørt fra flere at bearbejningen og kvaliteten ikke er nær så god. Men jeg vil nu også sige at jeg synes de lidt dyrere mærker vinder på designet, men ikke altid. Jeg køber også tit genbrugstøj til ham, og der kan jeg også gøre ret gode fund til gode penge. Det skal bare ikke slidt, have huller eller se alt for nusset ud. Jeg har ofte købt børnetøj i genbrugen med prismærker på, tror mange kommer til at købe lidt for meget og glemmer det i skabet, og når de så husker det, så er barnet vokset ud af det.
Torsdagens køb blev til ovenstående. TTH flyverdragt og vinterjakke, Nuturino vinterstøvler (dyre) men de bedste jeg har set indtil videre. De er meget lette og fleksible i sålen, Bisgaard læderfutter, uld hjemmesko som gummi sko (husker ikke mærke) Molo bluser, molo undertøj og hyggebukser og Joha undersæt. Dem, som har børn eller kender nogen med børn ved at det er en kæmpe udgiftspost hver vinter, men det er det værd. De kære børn :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar