Vores søn med 3D brillerne som vi fik udleveret til filmen UP. Der var rigtigt mange mennesker og det viste sig at være en dag hvor der var halvpris på alle billetterne. Så det var jo perfekt! Det må have set lidt skægt ud hvis man kiggede bagtil i salen og se alle folk sidde med de kæmpe 3D briller.
Det gjorde jeg ikke på noget tidspunkt, men det gjorde sønnike, da han nok synes filmen var lidt lang til sidst. Det er en lang film, men bestemt ikke kedelig.
Filmen UP er ikke mindre end fantastisk. Det er ikke en decideret børnefilm, for handlingen og moralen i filmen er mest for voksne. Jeg vil sige at jeg sank flere gange i filmen og ja, jeg fældede også tårer. Der var mange bevæget øjeblikke i filmen og min mand måtte da også indrømme at han sank til nogen af de mere bevæget scener. Vi var ikke de eneste for jeg overhørte også to andre piger, som også havde knebet et par tårer.
Jeg vil ikke komme ind på filmen og filmens handling, for jeg synes I skal ind og se den i biografen, og ikke mindst pga. 3D effekten. Det er rigtigt sjovt at se en film med tredimensionelt effekt. Figurerne bliver bare meget mere levende at se på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar