torsdag den 5. november 2009

Opskrift på æblekage med kanel



Så nu kommer opskriften på svigermors berømte æblekage med kanel, da enkelte læsere har ønsket sig den. Den er især god hvis man har æbler hjemme som er ved at blive lidt kedelige :-) God fornøjelse!

1.
5 pænt store æbler (jeg skræller dem ofte) skære dem i både, blandes med 1 dl sukker, 2 tsk kanel, 50g hakkede mandler i en skål.

2.
Dej:
150g smør
250g sukker
2 tsk vanillesukker
3 store æg
150 g mel
1 tsk bagepulver

Rør eller pisk det bløde fedtstof sammen med sukker og tilsæt 1 æg ad gangen. Bland mel og bagepulver i.

Fyld dejen i en velsmurt form (jeg bruger en springform med bagepapir)
Hæld æblefyldet hen over dejen. Man kan bruge tid på at lægge det ordentligt, men det er ikke nødvendigt.

Bages i 175 grader i 50-60 min.

Tjek lige kagen med en gaffel om den er færdigbagt. Ellers giv den lidt mere i ovnen.

Servér enten kagen lunt eller kold med en klat creme fraiche.

Velbekommen!

4 kommentarer:

  1. Tusind tak - den skal snarest afprøves :-)
    /Trine

    SvarSlet
  2. Velbekommen og god fornøjelse!

    /Chau

    SvarSlet
  3. Den ser rigtig god ud - har den i ovnen nu :-) Tak for opskriften, Cecilie

    SvarSlet
  4. Tak for opskriften - den smagte skøøønt (og manden var glad) mia

    SvarSlet