fredag den 27. november 2009

The Cheap Monday event



Jeg var jo som sagt til Cheap Monday åbningsfest i går aftes. Først mødtes jeg med Deppe fra alittlegirlgrowup og sammen fulgtes vi ad til café Sommersko hvor vi mødte pigerne, Maria fra Garderobeskabet og Katrine fra Bykatrine Snakken gik hurtigt for os piger med varm cacao og café latte og det var super hyggeligt at sludre inden vi skulle ind til Cheap Monday´s nye lokaler skråt overfor på Kronprinsessegade. Et arrangement hvor næsten hele blogland var mødt op og der var også en del kendte ansigter. Nogen fik man hilst på og andre kendte man ved at læse på deres blog.
Butikken ser ikke ud af meget og ikke særlig stor ud udenfra, men går du ind så oplever du at den er ret stor og lang at gå igennem, jeg tror det er 400kvm som de skrev på invitationen som butikken breder sig på.
Det er meget råt og minimalistisk indrettet. De har brugt meget brune, grå og stålfarver i lokalet tilsat en masse spotlys. Nogen steder kunne det godt ligne et raffinaderi med de rå rør foroven. Stedet bugnede først og fremmest af jeans, ikke underligt da Cheap Monday næsten må være mest kendt for deres jeans. Der var også en del bluser, toppe, sweat og blondeting. Jeg var mest hook på blondehandskerne og blondebody, men jeg er jo også en sucker for blonder. Deres jeans behøver ikke nærmere introduktion, de er jo deres varemærke.

Vi piger hyggede os med snak mens vi gik og så på alle de fine ting. Så benyttede vi os af at der var fri bar, ikke at vi gik amok i baren. Men vi fik da lidt indenbords :-) Ingen af os blev til deres afterparty senere på aftenen, jeg var træt til sidst da jeg jo havde været oppe siden kl. 5 igår morges og det sætter altså sine spor.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar