Jeg er næsten lige kommet hjem fra Jimmy Choo arrangementet og det eneste ord jeg kan beskrive det hele er : Hold da op - det var vildt!
Med disse ord mener jeg at det var vildt at se pigerne kaste sig over tingene og jeg følte mig helt tilovers og stresset over at jeg ikke selv havde noget i hænderne. En del af pigerne havde 4 par skoæsker, tasker og smykker og sad nærmest bare og ventede. Hvad ventede de egentlig på?
Vi fik besked på at vi måtte købe en item af hver og jeg så en del pigerne med flere forskellige par stiletter, tasker og div. smykker.
Der var nærmest panisk stemning i accessories afdeling, hvor også stiletterne og taskerne var. Her maste folk sig frem og man stod som sild i en tønde. Jeg kunne ikke bevæge mig hverken frem og tilbage. Folk hev æskerne ned fra hylderne og havde flere skoæsker i armene. Det virkede nærmest som om det var tag selv og at det var gratis. Så crazy!
Jeg var slet ikke interesseret i de høje stiletter, men gik over til de flade herreinspireret sko som jeg har skrevet om her. Heldigvis var der ikke så meget rift om dem. Så jeg kunne i ro og mag vælge det par jeg bedst kunne lide, da slangeskinds mønsteret på dem viste sig at være forskellig fra par til par. Pyha...
Det bedste ved aftenen var at jeg mødte med Maria, Susie og Mette til middag på en indisk restaurant. Det var simpelthen så hyggeligt. Til arrangementet mødte jeg Deppe fra A little girl grow up. Vi prøvede at hænge så meget sammen som muligt under arrangementet som det var muligt, og vi sad på gulvet og prøvede vores ting sammen :-) Hele oplevelsen var en god og hyggelig oplevelse takket være de søde piger.
Mere om det imorgen med billeder derfra og hvad jeg selv købte.
PS. Dørene åbner for Jimmy Choo kollektionen i morgen kl. 10. Så det er i morgen det går løs. Jeg fik at vide af en af ekspedienterne at der allerede sad folk udenfor og ventede på at komme ind og det samme i Lyngby...
Spar på strømmen med trådløse dørklokker
8 timer siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar