Da lillemanden og jeg kom hjem fra byen planmæssigt tiltrods for sneen. Vi gik i gang med at lave kokos vanillekranse. Vi hygger os rigtigt meget med det fordi det er nemt og resultatet er til at se og smage på. Vi skal have nogen med hjem til mine svigerforældre i julen, vi har lavet dem før og svigerfar kunne ikke holde fingrene væk fra dåsen med dem i :-)
Hvis du har lyst til at lave dem så kommer opskriften her (laves over 2 dage):
250 g kokosmel
1 stang vanille
250 g hvedemel
250 g sukker
1 tsk bagepulver
125 g smør
2 æg
Hæld alle ingredienser i en skål og ælt det sammen til en ensartet masse. Stil dejen i køleskabet til næste dag. Sæt en indsats med ét hul i en kødhakkemaskine (jeg brugte lillemandens modellervoks maskine :-) og kør dejen igennem den, så den kommer ud i lang pølse. Skær dejpølsen i ca. 10cm lange stykker, og form dem i små kranse. Varm ovnen op til 180 grader, og bag kokos vanillekransene i ca. 10-15 min, til de er gyldne. Lad dem køle af, og læg dem i luftætte glas eller dåser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar