Vi var til housewarming i går eftermiddag med alt for meget bagværk :-) Efterfølgende var der lækkert vegetarisk mad med forskellige salater og hjemmebagt madbrød. Mums!
Et dejligt arrangement med søde mennesker og børn.
Jeg synes temperaturen lige pludselig har taget et kraftigt nøk mod frysepunktet, for det var godt nok koldt i går. Så jeg pakkede mig godt ind med stort halstørklæde og min lange rulamsfrakke, da vi skulle afsted.
Jeg havde mine nye overknee støvler på første gang og de er på plussiden super gode at gå med. Jeg havde dem på hele tiden og mine fødder klagede ikke, derimod må jeg desværre konstatere at overknee effekten faldt med tiden. Jeg ved ikke om det er strømpebukserne jeg har på der gør at de glider. Jeg har endnu ikke prøvet at have dem på med jeans i længere tid, så er lidt spændt på om det vil være anderledes. Men jeg spekulerer på om man kan købe silikone strips og sætte i kanten så de kan holdes oppe. Er der nogen som har set noget som kan bruges?
Jeg er dog stadig glad for støvlerne til trods for det, for de er gode at gå i og har en skøn grå farve. De ser stadig lækre skødesløse ud med faldet i støvlen. Jeg fik ihvertfald mange forespørgsler på dem :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar