torsdag den 31. december 2009
onsdag den 30. december 2009
another warm thing for me - topshop knitted sequin cardigan
min nye læderjakke
random outfit with chains
Endnu en bluse med striber (og puf)
En gave til at holde mig varm
tirsdag den 29. december 2009
Endnu et par kilesandaler
Jeg var som sagt i Fields i dag, men for første gang var jeg ikke i HM og ose til trods for kæmpe udsalgsskilte i deres vinduer. Nok mest fordi sønnike og jeg havde en stram tidsplan, så ikke tid til at ose derinde.
Men istedet for har jeg kigget i deres nye hm katalog Spring Season 2010 og har bladret det igennem. Samtidigt med det har jeg kigget online og fandt en sort herrevest og cowboybukser til lillemanden. Fandt disse fine kile sandaler til 179,- og med en rabatkode som gav 25% så røg de altså med i kurven. De er først til levering primo marts. Tror de vil være fine når foråret og sommeren kommer og til prisen, så er de vist et kup.
Chanel
mandag den 28. december 2009
Blogleg!!
3 ting jeg husker, som var det igår:
- Dagen da jeg blev mor til vores dejlige guldklump og ikke selv vidste at det var nu jeg skulle føde. Jeg var frisk på at tage cyklen ind til Riget, men min dejlige mor mente at det nok var bedst min mand kørte mig derind. Jeg havde ingen vésmerter, så jeg tænkte jeg da selv kunne cykle derind. Fødslen gik rigtigt hurtigt og han smuttede ud som en mandel :-) og som jordemoderen sagde senere på barselsgangen, så skulle jeg altså, hvis der bliver en anden gang, komme ind på fødegangen med det samme ;-)
- Aftenen, hvor min kæreste og senere mand friede til mig på en restaurant i København og jeg sad bare og tudede af lykke.
- Ikke for at lyde som en kliché men det første omkald fra min mand, hvor han inviterede mig ud for første gang.
3 ting jeg ikke kan lide:
- Smålige mennesker, som ikke kan unde andre mennesker noget.
- Janteloven
- Folk med fordomme
3 ting jeg godt kan lide:
- Verdens mangfoldighed
- Vores søn - bare at se hans udvikling er fantastisk! Tænk at han allerede er 4 år.
- Og som nok ikke kommer som nogen overraskelse - tøj, sko, tasker, smykker.
3 blogs jeg besøger dagligt:
Jeg følger med i rigtige mange blogge hver dag og vil sige at de blogge jeg har på min linkliste er dem jeg følger med nærmest på daglig basis.
3 sange jeg hører for tiden:
- Tina Dicow´s album "The Road To Gävle" som jeg har fået i julegave (ved godt at det ikke er en sang)
- Lady Gaga: paparazzi
- Buddha Bar music (sorry svært at vælge bare en sang)
3 TV-programmer jeg følger med i:
- Morgentv for børn på Ramasjang
- TV-avisen
- Kongen af Queens
Tre bloggere jeg vil udfordre:
- Karin fra fashionistaen
- A-M fra Beamtoday
- Brigitte fra howaboutnooo
Jeg har fået ny mobil
Min gamle telefon har forlængst levet dens sidste dage, men jeg har ikke rigtigt kunne bestemme mig for hvilken en skulle erstatte den. Så på min ønskeseddel stod der bare en ny mobil. Manden og jeg havde frem og tilbage om Iphonen, men jeg kunne stadig ikke rigtig beslutte mig for den. Så i julegave fik jeg et carte blanche til at købe hvilken som helst mobil på hans regning :-) Der var selvfølgelig en del familie medlemmer som havde en Iphone og som jeg fik lov til at prøve mig frem plus at høre om de fordele og ulemper som de synes der er ved den. Men ingen af dem kunne umiddelbart overbevise mig om at det var en Iphone jeg skulle have som næste mobiltelefon. Jeg hørte mange forskellige udsagn bla. at den var klodset i størrelse, glat, går let i stykker, dyr i drift, mindre god til sms beskeder, har mange features både sjove og praktiske, være online med www. Men jeg har ikke savnet det at kunne gå på www. ligegyldigt hvor jeg er. Så indtil videre vil jeg lade Iphonen gå forbi mig. Jeg synes dog den er lækker i designet og det har været sjovt at prøve dem jeg har måtte låne i julen. Så indtil videre er det ikke Iphone og mig :-)
2. juledag
2. juledag kørte vi mod Trelde i Fredericia for endnu en hyggelig julefrokost med familie. Her var der familie, som var kommet hele vejen fra USA for at fejre højtiden hjemme. Vi havde denne fantastiske udsigt fra huset ud over Vejlefjord. Det er et gammelt bindingsværkshus med stråtag. Huset er gennem restaureret med nye badeværelser, køkkenet er mindre en 1 måned gammel, nye dørkarme og isolering. Der er desuden bygget en tilbygning så husets store knægt kunne have sin egen indgang, han er dog flyttet hjemmefra nu :-) Da det er et bindingsværkshus er der lavt til loftet og for at få mere lys i huset har man valgt at lave flere vinduer. Om sommeren er udsigten her fantastisk. Vi piger kan bade i den private strand mens fyrene tager en gang fodboldkamp på plænen. Eller man bare kan nyde udsigten fra terrassen med en iskoldt drinks :-) ofte bliver Skt. Hans aften også fejret her med stor bål på stranden.
Traditionen med 2. juledag er at den bliver afholdt på skift, så man er ikke det samme sted hvert år, men også mest for at det ikke altid er den samme værtinde som lægge hus til. Men hvad der er sikkert er pakkelegen og den er både til stor jubel og huhej for både voksne og børn. Alle kæmper til det sidste og der er altid en gave som alle går efter. Man når lige at samle rigtige mange pakker og man rejser sig fra stolen for at stjæle de andres pakker, men når man kommer tilbage så har man ofte ingen på sin plads :-) vi spiller med 3 terninger på en gang så det går stærkt. Vi var lidt bange for reaktionen fra sønnike når folk tog hans pakker, men han klarede det så fint. Ingen gråd eller sure miner fra hans side. Han sad hos en af hans mange onkler og de slog rigtige mange sekser sammen, så de hyggede sig gevaldigt.
Jeg havde dette på 2. juledag: bomuldscardigan fra Dim, vest fra Gant, grå blazer fra genbrug, super ultimate skinny jeans fra Topshop, sølv bælte fra genbrug, grå ruskindsstøvler fra Asos
Det var sidste indlæg med min jul anno 2009. Der er så mange dejlige oplevelser og billeder at skrive om, men jeg har bare valgt disse i denne ombæring. Jeg håber I alle har haft en skøn jul med familie med dejligt mad og gode pakker.1. juledag
Min opgaver i julen har været at dække bord både til juleaftensdag og 1. juledag. 1. juledag blev vi 24 mennesker, så der blev sat ekstra borde til og stole blev taget ned fra loftet. Jeg elsker det traditionsrige julefrokost bord som mine svigerforældre disker op med hver jul. Vi får serveret den samme menu og det er de samme gæster som bliver inviteret til 1. juledagsfrokost hvert år. Vi får serveret friskskåret røget laks med asparges og æggestand, frikadeller, 3 slags sild med æg, kæmpe juleskinke, flæsk, sylte med æblemos, hjemmelavet grønlangkål lavet af oldemor fra Brønderslev. Alt sammen spist med hjemmelavet rugbrød, franskbrød og surdejsbrød. Jeg elsker det hele tilsat med en ordentlig snaps. Skååål! Dejligt at ingen af os skal køre hjem. Tilslut slutter vi af med ostebord. Senere går vi ind i de bløde sofaer til mere nisseøl, kaffe, te, hjemmelavet småkager og konfekt. Kan vi gå mere?? nej, vi triller alle sammen ;-)
I love children
Noget af det bedste ved julen er at man år for år ser julen med børnenes øjne. Man siger jo at julen er hjerternes fest, men jeg synes også at det i høj grad er børnenes fest. Her i højtiden mødes de med alle deres fætre, onkler, tanter og familie fra nær og fjern. Der bliver leget og hygget og ikke mindst så er der tid til de nære ting.
rocking around the christmas tree
Her går vi rundt om juletræet efter den overdådige julemiddag med gås og and med tilbehør. Jeg fandt desværre ikke mandelen i ris a la mangen (heller ikke i år) det gjorde min svoger tilgengæld for 3. år i træk, vi mistænker ham for at snyde ;-) børnene fik en lille tallerken med ris ala mande selvfølgelig med en mandel i hver og fik hver især en lille æske med lego i mandelgave. Den voksne mandelgave i år var en bog skrevet af Asger Aamund. Æv, den ville jeg gerne have vundet.
søndag den 27. december 2009
Julemanden kom også i år
Minsandten om ikke julemanden kom på visit igen i år - i år tidligere end de andre år - faktisk præcis kl. 17 :-) så børnene havde tid til at lege med deres gaver inden vi skulle sætte os til bords. Børnene var meget begejstret for julemanden og for første gang ville sønnike sidde på skødet af julemanden hvis hans fætter sad sammen med ham. Da julemanden spørger om der er nogen søde drenge her, siger de to store drenge i kor: MIG! På det nederste billede viser lillemanden stolt hvad han fik af julemanden. Bakugan kugler lige hvad han havde ønsket sig. Da julemanden er på vej ud på sin videre rejse til andre børn, så siger min søn: "god tur og glædelig jul, julemand" ;-) tror lige han fik et par point der.
Christmas outfit
Billederne er taget hjemme inden vi skulle afsted på juleferie. Man kan sige det var en slags general prøve hvad jeg skulle have på. Jeg hader at slæbe for meget med når vi skal rejse, så jeg pakker kun det ned, jeg ved jeg skal have på til hver dag. Og dette var hvad jeg besluttede at have på juleaften.