Som de fleste nok allerede ved så elsker jeg genbrugsbutikker, fordi man kan gøre gode fund til næsten ingen penge. Ofte kan man finde tøj som er meget trendbaseret, og derfor synes jeg det er en god idé ikke at ofre for mange penge på de ting, som måske kun holder en kort periode. Men man kan også være heldige at finde noget som blot er mere end det og som kan bruges i længere periode. Det jeg oftest finder mest spændende er bælter, jeg elsker bælter! Som jeg har skrevet før kan et bælte i taljen ændre et udtryk på et outfit, det kan dresse ned og op på noget. Når jeg køber bælter second hand så kan jeg godt skeje mig ud, fordi det ikke koster mere. Når jeg køber bælter i butikkerne er det ofte klassiske bælter som jeg ved holder mange år frem. Det jeg har været mest glad for i de brede bælter er mit Prada bælte i mørkbrunt læder med stort spænde, Thelin bæltet i sort læder (har også et magen til i rødt læder) sort bredt læderbælte og bredt brunt læderbælte. De brede bælter er rå og dem bruger jeg mest til jeans. De smalle bælter bruger jeg oftest til cardi´er, små jakker, kjoler, klassiske bukser. Her er mine favoritter mit læder guldbælte fra Gant, Krokodille præget lystguld fra Kirsten Schjønning, et Gucci bælte og et sort smalt Armani Jeans bælte. Det er bælter jeg har givet lidt mere for end de kr. 5,- pr stk. som dem ovenstående :-)
Begge bælter er dog lækre bælter som jeg godt kunne finde på at købe, men som så meget andet er der begrænsede midler så jeg er nødt til at prioritere. Så er det godt at der findes genbrugsbutikker, hvor man kan være heldige at finde gode fund til næsten ingen penge.
Det sorte bælte er i kraftig læder med sølv dekoration på. Der er noget rå cowboy stil over det med spænderne og da jeg ikke havde et råt smalt bælte var det heldigt at jeg fandt det. Det andet bælte fandt jeg igår og det er lavet af pels og virkelig flot lavet med spændet og hullerne. Så kom der lidt mere dyreprint i garderoben i form af endnu et accessories.
Den ene bluse er en let transperant netbluse i farven nude med lidt guldglimmer i stoffet. Kan godt lide at den er i nude med guldglimmer og faconen/længden er perfekt til mig.
T-shirten hapsede jeg i går, det er jo en klassiker med striberne. Så synes jeg knapperne på skulderne er et ekstra plus.
Så haps haps i genbrugen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar