onsdag den 31. marts 2010

se min kjole - den er rød som ...




Så fik jeg endelig købt den røde rose kjole fra Garden kollektionen. Da jeg så den første gang var jeg ikke i tvivl om at den måtte jeg simpethen have fingrene i. For jeg synes rigtig godt om den fordi den er:

- i en knaldrød farve

- at den er lavet i noget bæredygtigt materiale

- er perfekt til sommerens fester sammen med flade sandaler

- god til hverdag med et bredt læde bælte, lille (rå)jakke og støvler

- den er tilpas i længden til mig, lige over knæet

- prisen passer til min pengepung.


Just perfect! Og lige pt. venter der 4 store fester forude i år. Først en komfirmation. Min svigerfars 60 års fødselsdag og 2 bryllupper ( i familien og et vennepar) Ihh...mon ikke jeg kan bruge denne kjole til en af festerne?

Sandaler jeg har på, hapsede jeg med i købet, men dem er jeg ikke helt sikker på. Jeg synes nemlig de er høje selv med plateauet fortil. Men jeg kan godt lide materialet brugt foroven, det minder om ruskind. Og farven er perfekt til sommeren. De minder mig også om Burberry Prorsum sommer sandal. De koster 249,-

Hvad synes du? Er de en keeper?
foto: Song of Style
Skriftstørrelse

tager lige en power nap


Jeg besluttede som sagt at tage ind til København med sønnike efter arbejdet.
Han blev så træt og mat af at køre i tog og metroen, at jeg nærmest slæbte ham afsted fra Kgs. Nytorv til HM i Galleri K. Stakkels dreng, men han er saft suseme en sej gut. Så mens mor stod og ventede i kø for at betale for en rød kjole og et par sandaler (faktisk de lyse, som du kan se på billedet) så tog han lige en powernap på gulvet. Flere folk standsede op og kiggede på ham og synes han så sød ud. Jeg holdt øje med ham bare så der ikke var nogen som troede at han var til salg :-)
Powernappen på de ca. 10 min. hjalp åbenbart, for han har været frisk lige siden. Faktisk er han vågen i skrivende stund :-) og det gør ikke spor for nu har vi påskeferie. Juuhuuu!!

me at work in flowers






Der var meget stille på kontoret i dag da mange af mine kolleger valgte at tage denne dag fri inden påske. Det var egentlig også meget hyggeligt og der emmede en rolig atmosfære overalt.
Så her ser I mig bl.a. siddende på min arbejdsstation, ja her tilbringer jeg rigtige mange timer og arbejder rø...i laser :-) nej, det er ikke så slemt. Jeg er faktisk rigtig glad for mit nye arbejde og ikke mindst mine kolleger, som gør man møder glad på arbejde hver morgen og griber dagens udfordringer.

Jeg har dette på i dag, en blomstret silkeskjorte fra Zara, lyse jeans fra Topshop, brunt bælte fra genbrugen, rød rose jakke fra hm garden kollection, brune bikerboots (byttet til i TS), guldur fra Pilgrim.
Det er første gang jeg lufter min rose jakke, den er så dejlig blød og let at have på. Og den har virkelig "tennisbold" skuldre. Den vejer næsten ikke nået. Jeg valgte bevidst at bruge den til jeans og bikerstøvler for at det ikke blev for piget og fin. Bæltet er valgt fordi det matcher støvlerne, silkeskjorten rummer farver som lysblå som i jeans og den røde som rosejakken. På den måde synes jeg det samler outfittet så det ikke bliver for rodet og i alt for mange farver. I øvrigt er jeg rigtig overrasket over at min neglelak fra Chanel har holdt sig så godt efter 4 dage. Og jeg er ikke sådanne en som ligger på den lade side hvad det angår af aktiviteter med hænderne.

Vejret var gråt og regnfuld i morges, men viste sig fra sin bedste side op af eftermiddagen, hvor temperaturen kom op på de 11 grader med sol. Så med det gode vejr besluttede at jeg at tage i byen efter den famøse rose kjole fra hm garden kollektionen. Så jeg hentede sønnike i børnehaven og tog ham med ind til byen på jagt efter en rød kjole :-) Flere læsere var så søde at lægge en kommentar om at den ikke var helt udsolgt i KBH, så jeg tog gerne turen derind for at se om den stadig var der. Meget mere om det ;-)

garden kjole ønskes

foto: karen fra wheredidyougetthis


Jeg vil så gerne prøve at hoppe i den røde rose kjole fra hm´s garden kollektionen. Men jeg har endnu ikke haft mulighed for at komme ind til hm på amagertorv for at se om der skulle hænge flere af denne kjole tilbage. Er der nogen som har været derinde og set om der er flere tilbage i str. 36 eller 38?

Og hvis du skulle falde over en i de nævnte størrelser, så køb den for mig ;-) lover der falder en gave med for ulejligheden.

Chanel wishes - and questions


Jeg kunne godt tænke mig at de her neglelakker fra Chanel lige pludselig var at finde i min samling. Farverne er så appetitlige og lige til at spise :-) Hvis jeg kun måtte vælge én, så skulle det være farven i midten - Particulere, som på ingen måde minder om nogen af de farver jeg har i forvejen.

Hvad med Jer derude. Skal I have en ny farve til foråret og sommeren? og hvilken en skulle det være?

En anden ting - tak for alle de spørgsmål fra Jer læsere, som er landet i min inbox. Jeg er bange for at det først bliver efter påske før jeg når at få svaret alle. Jeg skal lige have overstået en arbejdsdag før vi kan tage på påskeferie. Vi drager nemlig til Malmø i morgen med overnatning i byen og tager derefter videre til badeland. Men fortsæt med at stille spørgsmålene, så vil jeg se om jeg kan svare på dem bedst muligt :-)

tirsdag den 30. marts 2010

jeg er bagud...med en time


Jeg ville gerne have postet "dagens" i går, men jeg var simpelthen så træt i går at jeg må erkende at jeg valgte sofaen :-) det blev til foran flimmerkassen til "Dating in the Dark", som handler om 3 singlepiger og 3 singlefyre, som dater hinanden i mørke. Mht. trætheden, så ved jeg ikke om det er fordi vi er gået over til sommertid og rykket viseren en time frem, men det er som om jeg stadig mangler den time.

Så her kommer gårsdagens, hvor jeg har bukser fra hm, transperant t-shirt fra Monki, blazer fra Zara, støvler fra Notabene, leo frakke fra Zara, halskæde fra hm, div. armbånd.

Ps. iøvrigt er billederne taget på mit arbejde.

endnu en leo ting til mig


Æsken min mand kom hjem med i går indeholdt disse fine sneakers. De er en gave fra Bianco/Hummel, som jeg fik i forbindelse med deres annoncering af deres samarbejde, se mere her. Tusind tak til Bianco/Hummel. De er så fede!! Jeg stod mellem valget af sneakers med blonde og disse, men jeg er jo en sucker for leo print, så det endelig valg blev disse.
Og det har jeg ikke det mindste fortrudt.

happy nice!


Dette billede er blevet vist hos the sartorialist og jeg synes billedet er fantastisk! Det er et glad og dynamisk billede med 3 damer, som ser fantastiske ud. Især hende yderst til højre med de ternet bukser med plisseret jakke tilsat noget grønt, turkis og camel. Jeg er helt vild med hendes look. What a miks and so inspiring!

mandag den 29. marts 2010

see what I got today...





Disse to ting kom manden ind af døren med for lidt siden. Den fine buket og en æske fra Bianco/Hummel. Jeg elsker at have friske buketter i huset, så jeg elsker overraskelser som disse. Den pynter så fint på spisebordet. Æsken er ikke nogen overraskelse for mig, men kan I gætte hvad det er?
Nå, nu skal vi have aftensmad som i dag er Osso Buco med jasminris. Desserten er 2 bakker friske jordbær netop købt Netto. Duften af mad breder sig allerede i huset og jeg er sulten.
Ps. neglelakken på billedet er Chanel Diabolic, hvis nogen ville vide det :-) Jeg synes den er så fin, fordi den er mørk og ikke kulsort. Den minder på mange måder om Rouge Noir.
Skrives ved senere ;-)

søndag den 28. marts 2010

dagens outfit og bloggen har fyldt 1 år!

blondekjole second hand, læderjakke zara, faux pelsvest zara, tørklæde acne, sko dr. martens. taske fra hamborg

Jeg tror disse billeder er de første streetbilleder jeg har af mig selv på bloggen :-) Jeg er i det hele taget ret dårlig til at få taget billeder af mine outfit når jeg er i byen eller i det hele taget udenfor på nær på hjemmeadressen. Jeg glemmer simpelthen kameraet, men i dag er så en undtagelse for jeg huskede at tage det med.

Det minder mig om at bloggen faktisk har haft sin 1 års fødselsdag forleden dag og indlægget her er nr. 1020!!! På bare et år! Jeg er selv meget overrasket over at jeg har fået lagt så mange indlæg i løbet af et år, men jeg har også haft meget på hjerte :-) Jeg begyndte at blogge, fordi jeg netop havde meget på hjerte, men også fordi det giver mig mulighed for at udtrykke mig skriftligt om det, jeg interesserer mig rigtig meget for, nemlig mode. Min blog er simpelthen min helt egen mode ventil. Min blog fungerer også som en dagbog for mig og derfor bliver der også blogget om andre ting end mode.

Jeg er så taknemmelig for mine faste læsere som kommer forbi dagligt og har lyst til at læse hvad jeg har i tankerne. Jeg er rigtig glad for alle Jeres kommentarer. Så derfor hvis I derude har nogle spørgsmål som I brænder for at stille mig eller om bloggen, så skriv til mig. Jeg vil prøve at besvare dem alle så godt jeg kan, dog med forbehold ;-)og har besluttet ikke at besvare anonyme spørgsmål.

Jeg vil også i anledning af bloggens 1 års fødseldag afholde en konkurrence for mine læsere, men jeg har ikke helt besluttet mig hvad den skal gå ud på. Men det skal nok komme ;-)



Sushi på Sticks again








I dag søndag har jeg været til træning og der var godt nok stille i centeret. Måske fordi der var søndagsåbent alle vegne og manden spurgte også om vi skulle køre til København. Så efter træning kørte hele familien ind til København for at spise frokost på Sticks and Sushi. Vores søns yndlings restaurant, fordi han kan få sin Okosama Sticks menu - som han elsker og spiser rub og stub :-) og så mor og far kan spise i fred og ro og nyde vores sushi. I dag fik manden og jeg menuen "rullen rundt" og vi bestilte to sticks til hver som var grillet kammuslinger og lammeculotte med tomat salsa. Til det foretrækker vi bare vand og en grøn te til. Jeg købte en dåse af deres Matcha te (matcha er den fineste, mest ædle te. Matcha te er en pulver te og i forhold til blad te bevares alle vitaminer) som jeg elsker at nyde iskold i et stort rødvinsglas med isterninger i. Min søn drikker den også i stor stil ;-) den er utrolig læskende og et hit om sommeren. Se mere af deres menu her.
Efter følgende kørte vi ind til København, men vi nåede kun at vindueskigge,i fordi vi kom lidt sent afsted så butikkerne var lukket da vi ankom. Måske meget godt for pengepungen, så vi gik en runde for at fordøje vores frokost hos Sticks.

military jacket





Militærstilen er en af forårets og sommerens trend som ses allevegne og i mange kollektioner. Den var også fremme i stor stil i efteråret og i vinteren takket være Balmains lækre jakker og frakker med skulderbesætning, flotte knapper og smukke detaljer som badges og nitter. Militærstilen har altid draget mig, ikke fordi jeg bryder mig og krig og rædsel. Men jeg synes stilen har en feminin råhed sat sammen med de rigtige ting, som jeg godt kan lide. Jeg har i tidens løb købt armyjakker, army skjorter, armybukser og bæltet med "patroner" så jeg synes jeg har nok til at kunne skabe tidens army/military trend. Meget er det er scoop fra genbrugen :-) Her har jeg sat mine skulderpads fra Monki på min army jakke fra genbrugen som jeg har givet 35,- Den er fin med de smalle quiltede ærmer forneden, lommerne og at jakken kan lynes i taljen, så den kan blive kort. En sjov detalje, som er fin hvis den skal bruges over en blomsteret kjole. Jeg spekulerer om jeg skal skifte knapperne ud med nogen mere spændene og sætte et par badges på.
Skulderpynt kan stadig fås i Monki.

lørdag den 27. marts 2010

black laces








Fotograf: Charlotte Hammer
Stylist: Chau
Model: Elise Kann Strandberg
MUA: Louise Kent

Ovenstående er bare et par billeder ud af utallige fra weekendens shooting, hvor jeg var stylist.
Alt tøj og smykker er mine og smukke Elise passer heldigvis alt mit tøj og vi bruger samme sko str. Meget praktisk.

Når du læser dette er jeg er til børnefødselsdag hele eftermiddagen, da min nevø fylder 5 år så vi skal have kage og boller. mums!

fredag den 26. marts 2010

this came by today


Så ankom kjolen fra the Garden Kollektionen med posten. Jeg synes den er så fin til trods for at det er noget polyester crap.

Jeg har haft mine forældre og bror på besøg i aften til meximad, som min far åbenbart har cravet de sidste par dage. Mor sagde at han havde plaget hende om at lave det :-) hi hi ..... heldigvis elsker vi alle mexikansk mad, så jeg var ikke længe om at beslutte mig om, at det var det vi skulle have til middag. Min far blev selvfølgelig så glad for mit valg. Jeg skyndte at tage min nye kjole på og mor synes den er henrivende. Min mor elsker at se mine outfits når hun er på besøg og vil altid gerne se hvad jeg har fået af nye ting ;-) det er sådanne en mor og datter ting. Vi hygger os meget til trods for hun synes det er skinsygt hvor meget tøj jeg har i mine skabe og skuffer. Jeg synes min blå top jeg har haft på i dag også passer perfekt til denne kjole. Den er ret nedringet, så jeg vil altid have en top på indenunder når jeg bruger denne kjole. Med mindre den er med på stranden ;-)





sense of spring



Jeg har haft min nye nederdel på fra Garden Kollektionen og den er bare fantastisk. Den er lækker at have på og farven gør mig glad. I dag har jeg fået mindst 5 komplimenter for mit outfit som emmer af forår og sommer og det har bare gjort folk glade. Vejret i dag har også været forårsagtigt og jeg har endda gået med bare arme (indendørs) dog her udenfor til ære for fotografen :-)

Jeg har sat nederdelen med mine overknee støvler fra Asos, de er dog ikke overknee her, men er rynket forneden. Jeg synes den douce grå passer godt til nederdelen, den er neutralt og går godt til farverne. Den blå top med blonde fortil er et genbrugsfund. Normalt ville jeg aldrig købe blå toppe, for de ender altid bagerst i skabet, men denne top kostede mig 5,- så haps haps. Og jeg synes faktisk den er fin og passer perfekt til de blå nuancer som er i nederdelen.

Hvid boyfriend blazer fra genbrugen og pink tørklæde fra Rabens Saloner.

Jeg har sommerfugleringen på til outfittet.


Jeg modtog også i dag en pakke fra HM.


torsdag den 25. marts 2010

Garden kollektion igen












HM´s Garden Kollektionen er officielt ude i butikkerne i dag til trods for at et par af kollektionen allerede har været fremme i sidste uge. Og hvis man var hurtige har man også haft mulighed for at finde en masse ting på online, men tingene forduftede som dug for solen da kollektionen kom online.
Jeg har været forbi hm ude i Fields og fik ovenstående ting.
Nederdelen er ret fin i printet, jeg elsker farverne på den. Den skal sidde højt på taljen. Jeg kan især godt lide printet og lommerne på den.
Den blå kjole i tactel er dejlig blød kvalitet med guld detaljer på spænderne øverst (nogen som ved hvad sådanne spænder hedder) og forenden af løbebåndet i taljen. Den er også med draperinger foran og har lommer. Normalt er jeg slet ikke til blå overdele, men jeg synes den er lidt finurlig med snittet som for mig minder om tøj fra min barndom og lidt buksedragt agtigt. Den glæder jeg mig til at have på til sommer med en t-shirt under eller den blomsteret corsage nederst. Den er bare so cosy :-)
Den røde jakke var slet ikke meningen den skulle med hjem, men da jeg mærkede dens kvalitet og fik den prøvet, så kom den altså med alligevel. Den har de sødeste pufærmer og stoffet....ja, det er fantastisk.
Corsagen er rigtig fin i farven og som jeg vil bruge til jeans med en lille jakke over eller bare som den er. Eller under en åben skjorte eller under den blå kjole.

Jeg fik også noget andet med hjem fra Trend, bla. et par sorte gamasher med læderbesætning og quilt, en nudefarvet kjole i teltfacon med sorte detaljer, råhvid transperant skjorte og den brændte orange farvet nederdel med draperinger. Alle disse ting skal returnes, så hvis du har interesse i noget af det. Så giv lyd.

leopard over læder



Jeg så lige at caroline fra caroline.feber har haft sin leojakke på fra hm. Dejligt at blive mindet om den, fordi jeg selv fik den købt til blot 100,- og som jeg faktisk har glemt alt om...ups. Jeg fik den pakkede ned fordi jeg ikke synes vejret har været til at bruge den. Så nu må jeg vist snart få pakket den ud, så den kan blive luftet. Hvis foråret ikke rigtig vil nærme sig vores breddegrader kunne jeg jo bruge den som Caroline gør, nemlig over en læderjakke.

onsdag den 24. marts 2010

Yes - what a day!



grå transperant t-shirt, sorte skinny med quiltet knæ, halssmykke fra hm, læderbælte second hand, læder bikerjakke fra Zara, blomstret DM (havde mine sorte lakstiletter på i kontoret)


Jeg har haft en af de bedste arbejdsdage nogensinde. Jeg fik den bedste kompliment af en mandlig kollega i morges. Han synes,, jeg er verdens bedste kollega i verden :-) fordi jeg havde medbragt en friskbagt morgenbolle med solsikkekerner med til ham. God titel :-) Det er ikke første gang jeg har taget boller med til et par kolleger. Jeg bager jo alt mit brød og gør det faktisk hveranden dag gennemsnitligt. I dag var så en bagedag og så jeg tog bare en ekstra med til ham. Dejligt at der bliver sat pris på det.

Det der også gjorde min dag til en rigtig god dag, var at jeg i dag fik til opgave at lave en procesbeskrivelse i firmaet. Det var ikke fordi jeg fik opgaven, men mere afkastet af den tid jeg brugte på det. Først begyndte jeg at fastlægge de processer der er i firmaet for opgaven og hvilke afdelinger, som bliver berørt og hvilke aktioner, som der skal til for at processen fungerer. Udfra mine iagttagelser lavede jeg min første procesbeskrivelse i firmaet og min chef var imponerede over den. Han synes jeg skulle sende den ud til alle intern med det samme, men jeg vil lige finpudse den inden den ryger afsted :-)






audit at office yesterday

skjorte comme des garcons for hm, pencil nederdel bzr, blazer max mara, støvler bruno&joel, silketørklæde oscar de la renta, frakke vila


Det var hvad jeg havde på i går da vi blev auditeret på kontoret. Det gik super fint det hele, så det er jo skønt.
Vejret har endelig vist sig fra sin milde side, og det er fantastisk. Vores kæmpe dynge af sne er helt smeltet væk men det tog også sin tid. Det er dog stadig ikke forårsvarm iflg. min mening.

tirsdag den 23. marts 2010

sneak peak fra shootingen i søndags





Et par stemnings billeder fra i søndags hvor jeg var stylist. Charlotte var fotografen, Louise var MUA, Elise (ses ikke) var model. Det var super hyggeligt med pigesnak, men jeg var træt bagefter. Meget af tiden går jo med at sætte lyset op og få lagt make-up på modellen. Så i mellemtiden sad jeg og gik mit materiale igennem og forberedte mig til forskellige outfits. Temaet var boudoir, så jeg havde slæbt en masse blonder i alle afskygninger med fra leggings, toppe, kappe, corsager, tørklæder og krydret det med lidt denim, sølv, leo, guld, pels m.m.
Vi fik ikke brugt det hele, men jeg vil hellere have lidt mere med end at stå og mangle noget.

Jeg er mega træt i dag, synes det har været en hård weekend og i dag har der været audit i firmaet. Jeg når ikke at flashe et outfitsbillede for i dag, men gør det i morgen. Jeg har faktisk taget en skraber på 2 timer på sofaen i aften, så jeg har siddet og lavet regnskab over tøjforbruget :-)

mandag den 22. marts 2010

black with studs studs and studs


Jeg har haft dette i dag.
bouclejakke fra hm divided, t-shirt Filippa K, tubenederdel fra Monki, nittebælte fra Jimmy Choo for HM, støvler Bruno&Joel.

I dag havde vi besøg af en kollega bosiddende i Florida og på et tidspunkt har jeg en samtale med min chef, hvor han går forbi os og siger "du ser super godt ud, jeg kunne godt tænke mig at se dig når du er til fest" ;-)

For mig er dette outfit ikke noget særligt, det er mit hverdagstøj. Hvorfor ikke gør en hverdag til fest? Jeg gemmer ikke mit tøj til særlige lejligheder. Jeg prøver så vidt det er muligt at bruge alt mit tøj i hverdagen uden at det virker helt forkert til situationen.

drømmer om...




Jeg kan bare ikke få nok af denim jeans. Så jeg drømmer om disse fra Topshop, som hedder basque skinny jeans. De er højtaljede og jeg synes de har fine detaljer, detaljer som ingen af mine jeans har.

De kan få her hvis du er interesseret.

Morning Beauty in denim










foto: Laura Blokhina

She is so cool. Love the simplicity of denim.