Hvad arbejder du med? Jeg arbejder i en virksomhed som producerer biler, mere vil jeg ikke røbe. Jeg har været der i knap 2 måneder og lige pt. har jeg to stillinger i samme virksomhed. Den ene af stillingerne har jeg bl.a. til opgave at lave produktionsplanlægning, forecast, bestille/sammensætte de rigtige biler og prøve at opfylde de ønsker for en bil vores kunde måtte have. I samme stilling har jeg også til opgave at lave procesbeskrivelser for at prøve at optimere de arbejdsgange som er i virksomheden og meget mere. Heldigvis har jeg en nær kollega som jeg sparre med. Derudover er jeg også receptionist og sørger for en masse praktiske ting i virksomheden. Så jeg keder mig bestemt ikke.
Hvor gammel er din søn? Han er lidt over 4 år.
Du må bruge mange penge på tøj om måneden! Det er lidt forskelligt hvor meget jeg bruger. Nogen måneder bruger jeg mere end andre.
Hvad er dit månedlig tøjbudget? det er lidt forskelligt, men det kan ligge mellem ca. 500- 2500,- afhængig af sæson.
Er du gift? ja, jeg er lykkelig gift snart på 7. år med samme mand :-)
Du må have et stort skab til alt dit tøj. Jeg deler faktisk skab med manden, men så har vi indbyggede skabe ovenpå og en hel gardinstang, som jeg har fyldt ud.
Hvad læser du? Jeg studerer ikke længere. Men jeg har læst på handelskolen hvorefter jeg blev elev på et skibsrederi. Siden da har jeg rejst en del i USA på egen hånd og da jeg kom hjem fik jeg arbejde på et amerikansk medicinalvirksomhed. Også har jeg arbejdet forskellige steder efterfølgende, hovedsageligt indenfor medicinal industrien. Ellers læser jeg modemagasiner.
Har du et ynglings tøj? uhh...den var svær. Jeg har ikke noget number one yndlingsitem, men der er er da ting i min garderobe jeg kan lide mere end andre ting. Det kommer meget an på mit humør/sæson/situation, hvad der er yndlingsting.
Hvor er du oprindelig fra? du skriver du ikke er adopteret. Jeg troede du var adopteret. Mine far og mor er henholdsvis vietnamesisk og kinesisk af afstamning.
Hvad er din ynglingsbutik og hvorfor? Jeg har rigtig mange yndlingsbutikker, men mange af dem kan min pengepung og bank ikke så godt lide. Så til det vil jeg svare highstreet butikkerne, især Zara og hm vil jeg fremhæve. De er rigtige gode til at lave tøj inspireret af tidens trend til rimelig priser.
tænker du meget over dit tøj? jeg ved ikke helt om jeg forstår spørgsmålet. Men jeg tolker det som, om jeg tænker over den måde jeg sammensætter det på. Det er både og, men oftest griber jeg en ting i skabet som jeg har lyst til at have på også bygger jeg bare videre derfra.
hvem tager dine billeder? Det er oftest min digitalkamera som jeg har sat udløseren til, nogen gange tager manden dem og sommetider sønnike :-)
Hvad vil du med din blog? min blog er min hobby og intet andet. Så længe jeg synes det er sjovt så blogger jeg, den dag hvor jeg synes det er mere af pligt eller andet, så forsvinder glæden og lysten til at blogge. Bloggen fungerer i mange sammenhænge som min "tøj dagbog" og det er sjovt allerede nu at se hvad jeg havde på for et år siden.
Hvem synes du har god stil? god stil er individuel, men vigtigst af alt er at man har det godt med de, man har på. Jeg synes man hurtigt kan se om en pige kan bære det eller ej.
En side bemærkning kan jeg godt lide Emmanuelle Alt og Kate´s stil, bliver altid inspireret af dem. Deres garderobe ville jeg gerne eje :-)
Hvilken trend kan du bedst lide lige nu? Jeg synes det er svært at sige, for lige nu er det helt klart militær/army stilen som nærmest på modefronten afløser nitter og læder fra efteråret. Jeg er vild med begge dele. Men til sommer så tror jeg at blomstret kjoler bliver et hit.
Du er god til at finde lækre ting i genbrugsbutikker. Hvor går du hen? Det er lidt forskelligt hvor jeg går hen. Men det er mest genbrugsbutikkerne i forstæderne, som jeg har mest succes med at finde ting og de er heller ikke så dyre som inde i byen.
Det var vist spørgsmålene fra mine læsere som blev stillet. Jeg håber ikke at jeg har glemt nogen ellers skriv. Som jeg skrev tidligere, så besvarede jeg ikke anonyme spørgsmål, for jeg har oplevet at de anonyme ofte har stillet spørgsmål som de ikke ville vedkende sig.
Sund og nem madlavning – en guide til et bedre liv
10 timer siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar