mandag den 5. april 2010

New in // Bianco Betty wedge


Jeg synes de her wedges/sandaler fra Bianco er fantastiske. De er i gladiatorstil med spænder udført i blødt antik læder. Jeg har haft kig på dem før kun på nettet, men skudt tanken væk fra dem, da jeg ikke har haft mulighed for at se og prøve dem live. Men da jeg spottede dem i Malmø så måtte jeg altså lige prøve at stikke fusserne i dem, nu chancen var der. Det skulle jeg måske ikke have gjort for jeg ville ikke af med dem igen. De er så bløde og behagelige at have på. Jeg var bange for de var alt for høje til hverdags brug, men de er lige tilpas til min hverdag. Jeg kan godt lide gladiatorstilen, fordi den er lidt mere rå til mine sommerkjoler, så det ikke bliver for pussenusset. Læderet er forbehandlet så det får det antikke læderlook. Så jeg kunne ikke modsætte mig dem :-) så de kom med hjem samt en skospray til antik læder.

De kan også fås i sort skind, men jeg valgte de grå fordi jeg har så meget sort i forvejen og jeg har ikke nogen sommersko/sandaler i grå, som jeg også synes er mindre hårdt til forårets/sommerens farver.

Glæder mig på alle måder at vejret bliver lunere.

2 kommentarer:

  1. Ih dem har jeg også luret på.. de ser virkelig fine ud!

    Kunne være man skulle prøve at stikke fusserne i dem, næste gang man bevæger sig forbi en Bianco!

    SvarSlet
  2. Super flotte! Kan godt forstå du købte dem med hjem :)

    Charlotte
    www.fashionchili.blogspot.com

    SvarSlet