Vi er kommet hjem fra en fantastisk tur i Lalandia Billund, som mine svigerforældre havde arrangeret. Vi var afsted med en af mine svoger og hans kone og deres 3 børn og selvfølgelig mine svigerforældre. Vi "unge" var afsted om formiddagen med de store børn i Aquadome (badeland), mens de var hjemme og passe den yngste af børnene.
Så kom vi hjem til det store påske frokostbord med røget ål tilhørende æggestand og laks med asparges, hjemmelavede frikadeller, russisk salat, hjemmebagt brød/rugbrød m.m. bagefter tog man lige en lur inden man tog af sted igen til Monki Tonki land med børnene. Vi var der i 3 dage hvor svigerforældrene stod for alt maden – luksus!
I Aquadome fik jeg prøvet næsten alle vandrutsjebaner undtagen en, men jeg fik prøvet tornaen, som man kan se på en af billederne. Det er en rustjebane med frit fald, virkelig scary men også fun. Det var så skøn at kunne rende rundt i badetøj og badesandaler og lege med ungerne i vandet. En super dejlig tur med familien, hvor alt var perfekt – undtagen vejret, fordi det var gråt og støvregnede det meste af tiden. Men det er vist det gode ved Lalandia at der er mange indendørs aktiviteter, så vi var ikke afhængige af vejret.
Så vores påskeferie har særdeles været en aktiv ferie, hvor vi startede ud med storby ferie med shopping og god mad. Derefter badeferie med god mad og masser af aktiviteter med familien. Vi har praktisk talt ikke været hjemme. Vi var lige hjem og runde fra Malmøturen med en overnatning. Så fik vi pakket til vores Lalandia tur og var på farten igen. Men sikke en dejlig ferie, som vi afsluttede med god aftensmad og hygge hos mine forældre i går aftes.
That is life!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar