fredag den 30. april 2010

New In // taske med nitter

taske fra Vila, skull tørklæde og læderjakke fra Zara, skjorte fra Soaked in luxury, short fra Sonia Rykiel for hm

Jeg har fået endnu en ny taske i denne måned....ups :-) og jeg har ikke engang vist den 4. af dem. Denne her fandt jeg i Vila. Det var helt klart størrelsen og faconen på tasken som jeg faldt for. Jeg mangler ofte en enkel sort taske i den størrelse. Den er ikke for dyb og ikke for bred så mine ting/grej jeg ofte har med ikke forsvinder. Indretningen af den kan jeg også godt lide for der er indvendig lynlås lomme, mobillomme og en lomme med lynlås udenpå bagtil på tasken, hvilket jeg synes er ret praktisk. Der hører en ekstra justerbar strop med til tasken så man kan have den skråt henover brystet eller bare en kort skulderrem. Den koster 279,- i Vila.

St. bededag til familie konfirmation















Et par stemningsbilleder fra i dag hvor lillemanden og jeg var til konfirmation på Schæffergården. Et dejligt sted, som var mega stort og som man kunne fare vild i med alle de fine gamle lokaler. Vi fik fantastisk mad og en perfekt vinmenu til.
Ved hver plads var der en liste med gæsternes navne og tilhørsforhold i forhold til konfirmanden og en beskrivelse af dagens menu.

FORRET:
Rødtungeroulade med urtedressing - hjemmebagt brød

MELLEMRET:
Marinerede scampi (rejer) med mango og rucolasalat

HOVEDRET:
Hjortekølle anrettet med tranebærkompot serveret med rodfrugter bagt med dansk lynghonning, nye kartofler og svampesauce

DESSERT:
Æbletærte med creme fraiche

VINE:
2008 Stickleback Cardonnay, Australien
2008 Syrah, Michel Laroche, Frankrig
2008 Late Harvest Muscat, Brown Brothers, Australien
Isvand


I havestuerne serveres efterfølgende:
Kaffe - te
Summerbird chokolade


Det har været en dejlig dag med 6 timers koncentreret familie indsprøjtning :-) Der var mange gode taler fra familie og konfirmanden sluttede meget voksent af med en afrunding af alle talerne. Virkelig imponerende og jeg må indrømme at jeg er stolt af at være i familie med sådanne dejlige mennesker. Vi har virkelig et stærkt familiebånd og som vi prøver at videregive til den næste generation. Vi skal mødes igen næste lørdag til min svigerfars 60 års fødselsdag. Juhhuuu...jeg glæder mig allerede og vi skal feste til den lyse morgen med dans og live orkester.
Jeg håber I alle også har haft en god St. Bededag.

KONKURRENCE


Som jeg nævnte tidligere på måneden så har min lille blog rundet det første år og lovet at der vil blive afholdt en lille konkurrence. Jeg er så dårlig til at finde på konkurrence regler så inspireret af Maria fra Garderobeskabet skal I blot svare på spørgsmålet.

Hvornår havde min lille blog fødselsdag?


Find svaret ved at bladr i arkiverne og send svaret med emnet "fødselsdag" til email: thetigerakachau@hotmail.com inden søndag kl. 21:00 så bliver der trukket lod blandt de rigtige svar.

Jeg fik en skøn goodie bag for et stykke tid siden og deriblandt lå der bla. disse to produkter fra Olay (tak til Hill & Knowlton). I anledning af at bloggen har fejret 1 års fødselsdag vil jeg gerne udlodde ovenstående ting. 2 cremer fra Olay : regenist eye eye lifting serum og replenishing cream. En sort neglelak fra hm og et armbånd i den lille pung, som selvfølgelig også medfølger.

Olay udfordrer med denne linie de dyre luksus brands. Produkterne er blevet testet sammen med nogen af verdens førende luksuscremer med markante resultater. Regenist serien er med det høje indhold af penta-petider med til at styrke hudens genopbygning af kollagen ved at give naturen et lille skub på vejen. Huden bliver mere fast og modvirker samtidig udviklingen af rynker og fine linier.
De siger "mange kvinder udskyder brugen af anti-ageing produkter. Faktum er dog, at de fleste kvinder allerede i tyverne begynder at opleve de første tegn fra huden på at ældningsprocessen er i gang"
Hvad er penta-petider? Penta-petider fungerer nærmest som en lille alarmklokke, der minder huden om at producere kollagen. Kollagen er et af kroppens vigtigste proteiner til at opretholde huden fasthed, styrke og struktur. Kollagen niveauet bliver nedsat med alderen og årsagen er, at kollagen bliver skadet af ydre påvirkninger (røg, UV, forurening etc.) samtidig som kroppens mulighed for at producere nyt kollagen af høj kvalitet reduceres. Olay vil med denne serie hjælpe hudens naturlige kollagen frem.

Produktinfo:
Olay Regenerist Eye Lifting Serum
Opstrammer og blødgør den fine hud omkring øjnene og giver øjenkonturen mere glød. Indeholder den unikke formular med det eksklusive amino-peptide kompleks og Olays fugtgivende ingredienser, der genopbygger hudens fugtbalance og overflade.
Olay Regenerist Replenishing Cream
En intensiv fugtgivende creme der indeholder amino-peptide kompleks, som genopbygger hudens overflade

torsdag den 29. april 2010

dirty "Rolling Stones"




Dagens outfit som består af min Rolling stones t-shirt. Min søn synes den ser beskidt ud, fordi den er meleret og halv transperant :-) så derfor er t-shirten siden da blevet kaldt dirty "Rolling Stones". Det første billede er hvordan jeg så ud på jobbet i dag. Stribet blazer fra genbrugen, lysegrå strømpebukser købt i USA, ruskindsnederdel fra hm divided exclusive, vintagelæder stiletter og med stjerner udstanset langs kanten fra Pura Lopez. Det var gråt og chilly imorges så min Zara trenchcoat kom på med et stort strikket halstørklæde fra genbrugen.

Som dagen skred frem kom solen og varmen så røg strømpebukserne og de flade ballerina kom på istedet for. Så skønt at temperaturen er steget men i følge meteologerne er det desværre kortvarigt. æv...for imorgen er det St. Bededag og vi har fri. Vi skal vi til konfirmation ude på Schæffergården og havde håbet på bedre vejr. Så det bliver nok med lidt praktisk tøj til back up.

God St. bededags ferie!

onsdag den 28. april 2010

close-up of the poly leo

Sunrise


Jeg fik købt mig en ny skjorte i 100% ægte polyester med leoprint. Den er i det mindste i genbrugspolyester :-) men den er overraskende rigtig dejlig at have på. Den er købt i hm divided til 179,- hvilket jeg synes er et scoop. Skjorten er nemlig lang i det og kan bruges som tunica, jeg synes dog de er store i størrelsen så jeg har valgt en str. 34. Billederne er taget om morgenen og solen er ved at stå op, så jeg var lidt generet solen som skinnede igennem vinduet.
Jeg har hvide jeans fra miss sixty (genbrug), fletbælte i læder fra Gina Tricot, stiletter fra fra A´pair, trench coat fra Zara på. Den grå taske med frynser er fra hm.

Håber I har haft en god dag. Nu er det sovetid for lillemanden, så nu skal jeg op og putte ham.
Hav en dejlig aften!

tirsdag den 27. april 2010

dagens close-up

strikbluse fra Gina Tricot, bh fra hm Sonia Rykiel, jeans fra hm,bælte fra matthew williamson for hm, støvler og blazer fra Zara, taske fra LV

Such a lovely day!


Jeg har haft en mega travl dag men en rigtig god dag, hvor jeg fik nået de ting jeg havde sat mig for dagen. Jeg er så heldig at jeg igen i dag har mine forældre til hjælp mht. afhentning af lillemanden og aftensmaden. Ikke nok med det, så havde mor taget den store gulvmoppe og vasket hele underetagen. Tak mor! Du er fantastisk!
Jeg havde et ærinde i centeret og var et smut forbi hm :-) he he... og forbi Glitter. Typisk mig...
Dagen i dag har været rigtig god, det eneste minus er at jeg savner min mand og han har kun været på farten i lidt over et døgn...tsk tsk...

Dagens outfit består af: strikbluse fra Gina Tricot som jeg købte på den sidste Malmøtur. Indenunder har jeg stribet bh fra Sonia Rykiel for hm, den synes jeg er fin under den stormasket strik, så man lige kan ane den uden at virke vulgært. Min søde kollega Janne synes det så fint ud især bagfra da bh stropperne krydser bagtil. De grå jeans er fra hm og dertil har jeg sat et pink bælte til fra Matthew Williamson for hm. Den pink farve på bæltet går også igen i striberne på bh´en. Ruskind overknee støvler og blazer fra Zara. Taske model porchette med nøglering fra Louis Vuitton, som jeg har fået af min mand. Den fik jeg sammen med kosmetikpungen i samme serie, men jeg brugte den alt for sjældent, så den solgte jeg, efter at have den liggende i skabet i næsten 3 år. Begge dele fik jeg i fødselsdagsgave.

Wauw Anja - this is hot!










Anja Rubik for Vogue Spain

Jeg vil bare dele denne editorials med jer. Den er så flot lavet. Jeg kan lide det hele, tøjet, stylingen, farverne og lyset på billederne. Ja, så er Anja gudesmuk efter min mening.

I LOVE IT ALL!

recent buys




foto: fashionnerdic

Jeg var forbi hm efter arbejdet i går, da jeg vidste at lillemanden var blevet hentet af mine forældre. Jeg var forbi for at finde undertøjssæt og shorts til ham. Der røg også et par hvide canvasstøvler til ham. I samme lejlighed så jeg de blomstret leggings fra the garden kollektion. De hang helt alene og jeg synes de sagde "tag mig med hjem" :-) de kom med hjem og til prisen 79,- var jo ikke så galt. Jeg ved ikke helt om jeg er med på det med blomsteret leggings, så det kommer virkelig an på en prøve. Måske man kunne style dem som ovennævnte foto fra Fashionnerdic. De ser fint ud at sætte dem sammen med en enkel grå t-shirt og en denimjakke. Om ikke andet, så kan de bruges som hyggebukser (læs hjemme/slap af bukser)

Er du hoppet på trenden blomstret leggings?


mandag den 26. april 2010

greyish


Jeg har haft dette på i dag.
kjole fra hm trend, ruskindstøvler fra Asos, bælte fra Kirsten Schjønning, parka fra Monki.

Manden er rejst imorgen tidlig, meget tidlig faktisk kl. 4.30 i nat. Jeg har haft mine forældre på besøg. De havde hentede lillemanden og havde aftensmaden klar da jeg kom hjem. Luksus! Vi har spillet Sorte Per og spillet "bold" med en ballon. Det var så sjovt og hygge. Tiden fløj afsted så jeg inviterede dem til overnatning hos os. Mandagen i dag har bare været en super dag. Så derfor det sene indlæg ;-)

black hat


foto: le fashion

Jeg elsker dette billede. Jeg får helt lyst til at anskaffe mig en ny hat.

søndag den 25. april 2010

Sunday Casual

sweatpants fra Vero Moda, denimskjorte fra Monki, armyjakke fra genbrugen, sneakers fra Signal


Vi startede dagen med at sove længe. Også besluttede manden og jeg at vi kunne skiftedes til at træne i centeret, nogen skulle jo være hjemme og passe lillemanden. Så mens manden lagde ud med at træne fik jeg lige strøget 4 sæt sengelinned, det tager bare lang tid. Så kørte jeg afsted i centeret og vi havde aftalt at de skulle hente mig senere så vi kunne køre ind til mine forældre og få frokost som var won ton suppe :-)
Efter maden gik vi en lang tur i det fantastiske vejr. Det er jo helt fantastisk vejr vi har haft i denne weekend.

Her til aften har jeg lavet Moules Frites, som er blåmuslinger (3kg) med hjemmelavede pomfritter med hjemmelavede aioli dip. Jeg lavede to forskellige supper til blåmuslingerne. Jeg sortede muslingerne i to skåle for at forsikre mig at jeg kunne give det samme minuttal af kogetid afhængig af blåmuslingerne størrelse. Det hele blev lækkert og blåmuslingerne fik akkurat det de skulle have. Vi gik selvfølgelig fra bordet overmætte. Jeg havde nok overvurderet hvor meget vi kunne sætte til livs. Men muslingerne var virkelig flotte så det var et fåtal som ikke bestod muslingeprøven. Det er efter min mening super lækkert mad og samtidig sundt (lige med undtagelse af pommesfrites med aioli lavet med ægte mayonnaise) Det er bare mums!

Saturday with Triolife

Alt fra hm undtagen strikblusen som er fra Gant


Weekenden har stået i familiens tegn og derfor er jeg sent ude med lørdags outfittet. Manden skal rejse imorgen tidlig så vi har brugt weekenden på at hygge og lave praktiske ting. Vi har været ude i det gode vejr i haven, fordi vi har fået foræret en plantepyramide fra Triolife af min bror. Så vi har været i fuld gang med at få sat det i værks. Jeg har jo en drøm at få min lille køkkenhave og jeg håber med denne plantepyramide at det lykkedes. Vi skal have mynte, timian, citronmelisse. Det er planen vi skal have jordbær og selvfølgelig ærter. se mere af plantepyramiden fra Triolife her.


Jeg havde dette på da jeg var ude og handle ind til aftensmaden. Jeg var flere steder for jeg skulle handle ind til aftensmaden. Vi fik nemlig besøg af mine forældre og min bror. Vi lavede italiensk pastaret med kammuslinger, kæmpe rejer med svampemiks til forret. Manden grillede jomfruhummere med persillesauce, teriyaki marineret laks med grillstegte grøntsager (aubergine og squash) og grillstegte kæmperejer. Til dessert fik vi jordbærte fra Føtex.

En perfekt dag med god mad og hyggelig samvær i super godt vejr. En god dag!

fredag den 23. april 2010

Friday with running dinner




Jeg har haft dette på i dag på jobbet.
hvid cotton cardigan fra the shirt factory, brede bukser fra zara, cardigan fra Stella Nova, sko fra Jimmy Choo for hm, army jakke og bælte fra genbrugen

Nu er det endelig fredag og udsigten til en weekend...jubiii...jeg trænger til at slappe af, men samtidig skal der gøres en masse kedeligt som vaske tøj og hovedrengøring.

Da jeg hentede sønnike i børnehaven ringede manden og spurgte om vi skulle spise ude i aften, da han har mega travlt på sit job og kunne ikke nå hjem til aftensmad. Så han kunne godt bruge et par timer mere. Så jeg nåede hjem og fik ordnet lidt praktisk og skiftede til andet tøj inden vi kørte mod byen. Han havde booket bord til restaurant Osaka som ligger på Vesterbro. De serverer sushi og har running dinner. Så vi fik et bord lige ved båndet og lillemanden kunne selv vælge hvad han ville spise. Det var på et ok niveau, men bliver ikke vores stamsted. Det var sjovt at prøve runningdinner igen for sidst jeg prøvede det var i Hong Kong.

Nå, nu vil jeg nyde en varm kop jasmin te og se Ice Age 3.
Hav en dejlig fredag



restaurant Osaka

torsdag den 22. april 2010

Thursday - still cold outside


Dagens: t-shirt med print, jakke med prikker, sort bælte og army jakke second hand, nederdel fra att., hvide broques fra Topshop, taske fra Pieces, ringe fra Glitter

Det er først nu i skrivende stund, at det faktisk går op for mig hvor meget af det jeg har på er fra genbrugen. Heriblandt min armyjakke og den er bare perfekt på sådanne en dag som i dag, hvor sol, regn og blæst har været på spil. Den er praktisk og lun samtdigt. Jeg kan især godt lide at den har en indvendig jakke med blødt foer som kan knappes af, så den kan også bruges når det forhåbentlig bliver varmere.

mine månesten



De to sølvringe jeg har fået af min mand. Ringene er unika smykker lavet af en guldsmed på Frederiksberg. Butikken hed Third Planet og findes desværre ikke mere. Det er tough business at være selvstændig. Vi har været så begejstret for hendes smykker, fordi de er anderledes, fine i bearbejdning og rå samtidigt. Hun brugte kun gode råvarer fra anerkendte leverandører. Så vi valgte også at hun skulle lave vores vielsesringe, som vi fik designet hos hende. Disse to ringe er nogle af de første smykker jeg fik af manden. Jeg husker at vi dengang kom cyklende langs Gl. Kongevej og gjorde holdt ved hendes lille fine butik og jeg var solgt på stedet. De er med månesten og de kan bruges seperat, men jeg bruger dem oftest samlet. De små vedhæng er bevægelige hvilket gør ringene endnu smukkere og spændende.

onsdag den 21. april 2010

denim with jersey blazer

skjorte monki, faux læderbuks hm, bælte second hand, jersey blazer zara, stiletter camilla stærk

Endnu en rigtig god dag på jobbet. Jeg synes dagene flyver afsted og tænk at det er allerede er torsdag imorgen. Er der ikke noget om at når man har det sjovt så flyver tiden afsted? :-) Lige pt. får vi ret meget kage på arbejdet faktisk alle dage i denne uge. Generelt får vi ret meget kage og jeg må indrømme at jeg også kan mærke tøjet sidder mindre løs. ahemm....ikke godt.

Jeg fik at vide at min søns venindes mor at vejret har været meget blandet med sne, slud og regn. Det er totalt gået hen over hovedet på mig. Jeg synes ellers vejret i dag har været rimelig, ikke noget at juble over, men i det mindste kom solen da frem.

I dag havde jeg lyst til at have mine faux læderbukser på og de er perfekte at have på når vi har så omskiftelig vejr. De er ikke for varme at have på og hvis der skulle falde et par dråber så kan de også tåle det. I dag åbnede jeg et af mine smykke skrin og fandt 2 sølvringe med månesten, som jeg har fået af min mand for mindst 8 år siden. Jeg bar dem også til vores bryllup, fordi stenene er blå. Og traditionen tro skulle jeg jo have noget blåt på til brylluppet.

skal du til reception?


Jeg har haft denne kjole på i sidste uge hvor vi havde en dag med høj sol. Jeg havde en lille jakke med i tilfælde af jeg det blev koldt for armene, men det var helt unødvendigt.
Mine kolleger syntes jeg var så fin og klassisk. Og en af mine kolleger spurgte om jeg skulle til reception? :-) men det var ment som en kompliment.
Kjolen er en slå-om kjole i uldkvalitet som bliver bundet i ryggen. Den er købt second hand, blomsterbroche fra hm, stiletter fra Pura Lopez.

tirsdag den 20. april 2010

Q & A

Hvad arbejder du med? Jeg arbejder i en virksomhed som producerer biler, mere vil jeg ikke røbe. Jeg har været der i knap 2 måneder og lige pt. har jeg to stillinger i samme virksomhed. Den ene af stillingerne har jeg bl.a. til opgave at lave produktionsplanlægning, forecast, bestille/sammensætte de rigtige biler og prøve at opfylde de ønsker for en bil vores kunde måtte have. I samme stilling har jeg også til opgave at lave procesbeskrivelser for at prøve at optimere de arbejdsgange som er i virksomheden og meget mere. Heldigvis har jeg en nær kollega som jeg sparre med. Derudover er jeg også receptionist og sørger for en masse praktiske ting i virksomheden. Så jeg keder mig bestemt ikke.
Hvor gammel er din søn? Han er lidt over 4 år.
Du må bruge mange penge på tøj om måneden! Det er lidt forskelligt hvor meget jeg bruger. Nogen måneder bruger jeg mere end andre.
Hvad er dit månedlig tøjbudget? det er lidt forskelligt, men det kan ligge mellem ca. 500- 2500,- afhængig af sæson.
Er du gift? ja, jeg er lykkelig gift snart på 7. år med samme mand :-)
Du må have et stort skab til alt dit tøj. Jeg deler faktisk skab med manden, men så har vi indbyggede skabe ovenpå og en hel gardinstang, som jeg har fyldt ud.
Hvad læser du? Jeg studerer ikke længere. Men jeg har læst på handelskolen hvorefter jeg blev elev på et skibsrederi. Siden da har jeg rejst en del i USA på egen hånd og da jeg kom hjem fik jeg arbejde på et amerikansk medicinalvirksomhed. Også har jeg arbejdet forskellige steder efterfølgende, hovedsageligt indenfor medicinal industrien. Ellers læser jeg modemagasiner.
Har du et ynglings tøj? uhh...den var svær. Jeg har ikke noget number one yndlingsitem, men der er er da ting i min garderobe jeg kan lide mere end andre ting. Det kommer meget an på mit humør/sæson/situation, hvad der er yndlingsting.
Hvor er du oprindelig fra? du skriver du ikke er adopteret. Jeg troede du var adopteret. Mine far og mor er henholdsvis vietnamesisk og kinesisk af afstamning.
Hvad er din ynglingsbutik og hvorfor? Jeg har rigtig mange yndlingsbutikker, men mange af dem kan min pengepung og bank ikke så godt lide. Så til det vil jeg svare highstreet butikkerne, især Zara og hm vil jeg fremhæve. De er rigtige gode til at lave tøj inspireret af tidens trend til rimelig priser.
tænker du meget over dit tøj? jeg ved ikke helt om jeg forstår spørgsmålet. Men jeg tolker det som, om jeg tænker over den måde jeg sammensætter det på. Det er både og, men oftest griber jeg en ting i skabet som jeg har lyst til at have på også bygger jeg bare videre derfra.
hvem tager dine billeder? Det er oftest min digitalkamera som jeg har sat udløseren til, nogen gange tager manden dem og sommetider sønnike :-)
Hvad vil du med din blog? min blog er min hobby og intet andet. Så længe jeg synes det er sjovt så blogger jeg, den dag hvor jeg synes det er mere af pligt eller andet, så forsvinder glæden og lysten til at blogge. Bloggen fungerer i mange sammenhænge som min "tøj dagbog" og det er sjovt allerede nu at se hvad jeg havde på for et år siden.
Hvem synes du har god stil? god stil er individuel, men vigtigst af alt er at man har det godt med de, man har på. Jeg synes man hurtigt kan se om en pige kan bære det eller ej.
En side bemærkning kan jeg godt lide Emmanuelle Alt og Kate´s stil, bliver altid inspireret af dem. Deres garderobe ville jeg gerne eje :-)
Hvilken trend kan du bedst lide lige nu? Jeg synes det er svært at sige, for lige nu er det helt klart militær/army stilen som nærmest på modefronten afløser nitter og læder fra efteråret. Jeg er vild med begge dele. Men til sommer så tror jeg at blomstret kjoler bliver et hit.
Du er god til at finde lækre ting i genbrugsbutikker. Hvor går du hen? Det er lidt forskelligt hvor jeg går hen. Men det er mest genbrugsbutikkerne i forstæderne, som jeg har mest succes med at finde ting og de er heller ikke så dyre som inde i byen.

Det var vist spørgsmålene fra mine læsere som blev stillet. Jeg håber ikke at jeg har glemt nogen ellers skriv. Som jeg skrev tidligere, så besvarede jeg ikke anonyme spørgsmål, for jeg har oplevet at de anonyme ofte har stillet spørgsmål som de ikke ville vedkende sig.

mig - en nørd

sort t-shirt filippa k, sølvpaillet blazer vila, nederdel marc jacobs, lak slingback dolce et gabbana, frakke zara, skull tørklæde zara



Min arbejdsdag i dag har været rigtig spændende og udfordrende. Jeg havde indkaldt to kolleger fra to forskellige afdelinger til et møde for at få deres input til en ny procesbeskrivelse. Mødet var sat til 2 timer, men som det skred frem kom der mange spændende ting op til overfladen at min chef også blev involveret. Så mødet gik fra det ene mødelokale til det åbent kontorlandskab hvor samtalen var enormt dynamisk. Indtil vi besluttede at vi vist hellere måtte gå i det større mødelokale og tegne og fortælle for at få et overblik over de mange ting der kom frem.
Jeg er vist en nørd når det kommet til sådanne noget, synes det er mega spændende at få lov til at komme med mine input og udarbejde en procesbeskrivelse i en virksomhed. Jeg håber med procesbeskrivelsen at det åbner op for dialog og forståelse for fagforskel som er i virksomheden. Men først og fremmest en forståelse i hvad der sker og skal ske i de forskellige afdelinger for at kunden i den sidste ende får sit produkt. Nok om mit arbejde :-) jeg bliver bare så "høj" når jeg har haft en god dag.


Jeg havde ovenstående på i dag. Pailletblazer var et scoop i Vila som var sat ned fra 369,- til 50,-
Et tilbud der var svær at sige nej til. Den sorte nederdel er fra Marc Jacobs og købt i Junk de luxe i Århus og har mindst 4 år på bagen. Jeg kan godt lide at den er kraftig i stoffet og at den har fast bærestykke øverst og går ned i flæser. Den har jeg brugt mest i arbejdssammenhænge.
Jeg valgte at tage mine sorte lak slingback til fordi det giver lidt kant med lak og sylespids snude. Men også bare fordi de er så dejlige behagelig at have på.
For at outfittet ikke skulle være alt for "seriøs" satte jeg mit dødningehoved tørklæde til.
Frakken var bare det første jeg greb ud efter i morges i garderobeskabet og det var vist ret heldigt fordi det er stadig ret koldt om morgenen.

Jeg håber også I har haft en god dag !

Army


Random outfit fra sidste uge hvor jeg havde dette på.
grøn brydertop second hand, army skjorte fra Zara, buks fra hm, patronbælte hm, støvler fra Zara, armyjakke second hand, skulderpynt fra Monki.

Bukserne er købt sidste år til blot 40,- og det samme gælder armyjakken. Jakken har en fiks detalje i taljen, hvor der er en lynlås så man kan lyne det nederste af jakken af. Jeg har endnu ikke gjort det, men jeg tænker den vil være perfekt kortere i taljen sat sammen til en af mine blomstret sommerkjoler.
Det brune bælte med "patroner" er mindst 10 år gammel og har i en årrække været en af favoritbælterne. Det har dog ligget lidt i skuffen i et stykke tid, men nu hvor army trenden er oppe, så er det jo perfekt at hive det forrest i skuffen. Det er så skønt at finde noget af de gamle ting frem igen og gense det med glæde.

mandag den 19. april 2010

close up af dagens




Monday


dagens outfit bestod af:
skjortebluse med stjerner fra Soak in Luxury, sorte bukser i cigaretsnit fra Monki, læderjakke fra Rikke Mai, sølv/guld stiletter fra Apair, taske fra Pieces, tørklæde fra Rabens Saloner

I dag har været en rigtig mandag. Jeg var mega træt da jeg stod op og synes jeg har gået i en lidt zombi agtig stilstand det meste af dagen. Jeg har lige taget en morfar efter leg på gulvet med lillemanden, som endte med han var så sød at redde op med puder og tæpper til mig. Det var så behageligt at jeg faldt i søvn og har lige taget en lur på en time. Det var dejligt, men pyhaaa...nu er jeg helt groggy.

Japanese drums by Seido Taiko

Posted by Picasa


Posted by Picasa




This is impressive!

edit: sorry, trying to figure out how I can get these to "drum" :-)