søndag den 16. august 2009

Couldn´t Wait...

Photobucket

Jeg har været forbi h&m for at returnere jakken med flæserne i fredags. Kunne ikke rigtigt bestemme mig for den, så den kom tilbage til butikken. Til gengæld fik jeg noget andet med hjem istedet for. Jeg så de famøse pailletleggings, som jeg havde bestilt online, så dem hapsede jeg med hjem med det samme istedet for at skulle vente til de kom med posten. Så de blev annulleret i min online ordre. Jeg havde også luret på slangeskindsleggings online, men lagde dem ikke i kurven, fordi jeg var bange for at de var fesen og tynde i kvalitet. Det er de slet ikke da jeg stod med dem i butikken, de er super fine og lidt blanke i det, som slangeskæl. Jeg elsker at gå med leggings og jeg vil bruge dem med strikbluser og skjorter udover.
Der var også et lille tyndt bælte i imiteret slangeskind og et sort elastikbælte med forskellige farver nitter foran. Det lille bælte har jeg tænkt at bruge over en cardigan eller lille jakke. Nittebæltet tror jeg kan bruges til mange ting, men jeg har tænkt at bruge det på kjoler, skjortebluser og jakker. Dejligt at det er i elastik, så kan man trække vejret :-)

Jeg har også hentet de lækre ruskindsstøvler fra Zara sidste uge, som jeg fik lagt tilside. Nu har jeg prøvet dem hjemme og de er bare skønne at gå i. Jeg kan ikke forstå jeg synes de var glatte da jeg prøvede dem første gang i Århus. Det kan være at det var butiksgulvet som drillede. Jeg synes de er super lækre med den rå gummisål også er de samtidigt smalle i foden. Det gør dem super elegante og så gør det jo heller ikke noget at jeg lige får et par ekstra centimeter i højden, når man er en lille skid som mig.
Jeg blev endnu mere glad for dem, da jeg så bloggeren for Cocorosa også havde dem. Hun har en fantastisk stil og hendes billeder på hendes blog er fantastiske.

Jeg har været til fødselsdag hele dagen i dag. Outfit billede af dagens outfit kommer snart. Jeg skylder Jer vist op til flere outfit billeder fra ugens løb.

1 kommentar:

  1. Fremragende køb du har gjort dig!

    Jeg glæder mig til at se dig style snakeskin-leggings'ene :-)

    SvarSlet