
Denne smukke kjole med det fantastiske grafiske mønster hapsede jeg med hjem i posen med alle 60´er kjolerne jeg fandt samme dag. Den er i klassisk snit og mønsteret på den er holdt i enkle farver. Jeg synes kraven foroven er rigtig sød og hvis man skulle finde en kjole tilsvarende denne kvalitet og grafiske print, så ville det koste en formue. Kjolen er helforet og er af mærket Moda, pris kr. 20,- Bæltet jeg har sat på er også et genbrugsfund jeg fandt i sidste uge sammen med min veninde Maja, hvor jeg skulle finde genbrugsfund til hende. Det er i sort elastik med blade i guld, det er fra mærket Pieces og prisen ja...2,5 kr. Mit bælteskuffe er iøvrigt fyldt til bristepunktet, så jeg skal have fundet en løsning til alle mine bælter.
Skoene er fra Zara.
Så mangler jeg kun at vise den sidste og ottende vintage kjole jeg fik købt. Det er ikke sikker jeg når at vise jer den, da jeg ikke er sikker på om jeg når det og om jeg får netadgang fra imorgen. Så det må I have tilgode.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar