Jeg er ret glad for Pernille Feilbergs design. Sabine Poupinel på Kronprinsensgade i KBH ved jeg fører hendes tøj. Hendes tøj er som et lille stykke kunstværk og jeg synes det er tøj som holder selv efter flere gange. Ofte er hendes design fint spindelvævet og florlet men jeg synes samtidigt at det er holdbart både i design og kvalitet selvom det kan virke ret så skrøbeligt. På billedet har jeg den famøse sorte strikunderkjole på som jeg bruger til denne kjole, men som jeg også bruger til min nye blondekjole. Underkjolen har jeg også i farven nude. Underkjolen og denne kjole er let og de fylder ikke noget. Begge strik smyger til kroppen. Underkjolen er i bomuld og kjolen er i 100% silke. Denne kjole har ca. 3 år på bagen og er også en af mine yndlings LBD som jeg har brugt både til fest og på arbejdet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar