Ovenstående er hvad Zara pakken indeholdt på nær tasken. Tasken er ny men har haft den en lille måneds tid. Den er bare ikke vist på bloggen, tror jeg :-) Der kom desuden også en stribet strikbluse. Det hele er købt på udsalg online.
Militærjakken, havde jeg haft i kikkerten, men ville ikke betale prisen for den i sin tid. Men da den var sat ned til ca. 279,- så kom den i kurven selvom den kun var der i str. L. Jeg vidste den var lille i størrelsen og tanken er at jeg så kan have en trøje under.
College sweater kostede vist kr. 59,- og er allerede blevet brugt flittigt hjemme som hyggesweater. Den er blød og rummelig.
Den sorte bolerojakke er egentlig super fin, men da den kom hjem mindede den bare rigtigt meget om en anden jeg har i forvejen. Så det var den som kom retur i lørdags og min undskyldning for en ose/shoppetur.
Tasken i ruskind har jeg haft et stykke tid, men ikke rigtigt fået en brugt. Den er ellers så fin og var tænkt som sommertaske med den lyse farve, men det har jo nærmest ikke gjort andet end at regne herhjemme denne sommer. Så derfor er den nok ikke blevet luftet så meget. Den er til salg til 279,- pp hvis nogen er interesseret.
Denimshorts er en god basisting om sommeren, så den kom med hjem. Har allerede brugt dem med strømper under.
Det hele er gode enkle basisting og ikke så mange dikkedarer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar