I lørdags havde jeg en brunch aftale med min søde kusine. Meningen var at jeg skulle med toget ind til byen men det stod ned i stænger, så manden tilbød mig at køre mig hele vejen ind mod hovedbanen. Så sødt af ham. På hovedbanen samlede vi hende op og blev kørt helt til døren til cafe Zakabona på Istedgade. Jeg fik ovenstående brunch med Søborggård hyldeblomst drink og grøn te til. Jeg synes deres brunch er ret god og der er lidt af hvert som jeg godt kan lide og rigelig med røræg. Efter brunch var vejret perfekt til en lang gåtur op mod strøget. Vi fik begge shoppet lidt. Hun fik et par fine nærmest elektrisk blå skinny jeans med hjem fra Zara og et lækkert stormasket rørtørklæde i farven curry fra Pieces. Hos Zara kiggede jeg selv efter en grøn strik. Jeg har før nævnt at en grøn strik står på ønske listen for efterårets must-haves. Så det var lidt det jeg kiggede efter og jeg havde set en på nettet hos Zara, som jeg lige vil se IRL. Men den levede slet ikke op til forventningerne.
Til gengæld fandt jeg denne fluffy græsgrønne trøje hos H&M. Den er så dejlig blød og vamset. Eneste minus er at den fælder, men fik et godt råd af ekspedienten at man kan putte den i fryseren i et døgn, så skulle det hjælpe på det. Jeg har haft kig på samme model bare i den lyse coral farvet, men lod den hænge pga. alt det hår som sad på mine jeans da jeg så ned af mig selv. Anyway nu hapsede jeg begge med hjem, for der var kun 2 tilbage i min størrelse. Så må vi se om tippet virker. De er ihvertfald bare dejlige bløde at røre ved. Med de her 2 trøjer oveni, så tror jeg at jeg er garderet mod vinterens kulde.
I dag blev sønnike hentede af brormand og mine forældre i SFO. Så dem har vi hjemme til familie hygge i aften. Hav det dejligt derude!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar