fredag den 12. august 2011

Første arbejdsdag efter ferien



Sådan så jeg ud i mandags på min første arbejdsdag efter ferien. Det var dejligt at komme tilbage på pinden, men hold da op, der var meget arbejde og min inbox bugnede af emails. Jeg synes tit at man skyder sig selv i foden når man tager ferie, for der venter altid rigtigt meget når man er tilbage. Egentlig et sjovt udtryk: skyde sig selv i foden :-) men det har ikke afskrækket mig, slet ikke efter en fantastisk ferie. I mellemtiden er jeg er også blevet klippet, ikke fordi mit hår var blevet for langt, men det er bare blevet en tradition at håret får en klipning i Risskov om sommeren ;-)

Nå, men nu er den første arbejdsuge efter ferien overstået og det er endelig weekend. Det er virkeligt tiltrængt. Det har været en hård uge, men det vidste jeg egentlig godt. For ikke nok med det er første uge efter ferie som altid er hård, så var det med en bugnende inbox, mange nye opgaver, samt at jeg sidder alene i afdelingen. Så nu vil jeg bare nyde weekenden og håber at vejret for en gang skyld vil byde på en tørvejrsdag. Det har regnet alle dage denne uge :-(

2 kommentarer: