Jeg fik klippet mine lokker under ferien i Kroatien. Det har længe trængt til en klipning og da jeg ikke har kunne finde tid til det hjemme, var det jo oplagt at få det gjort i ferien. Så da vi gik forbi en salon i et indkøbscenter, var jeg ikke langsom til at stikke hovedet ind og spørge om de havde en tid til mig på stedet. Jeg skyndte at fortælle at mit hår faktisk var nyvasket, så hvis de ikke havde så meget tid behøvede jeg ikke at få det vasket. Men det kunne der ikke være tale om, alle deres behandlinger indgik med vask af hår og hovedbundmassage, klip og føn. Så hvis jeg kunne acceptere det, så kunne jeg komme til. øhh...ok, det ville jeg da gerne og jeg kom hurtigt i stolen. Det var en af de bedste frisør behandlinger jeg har fået. Fik vasket håret med en dejlig lang hovedbundsmassage og jeg fik en maske fordi de synes det trængte til det. Fik det klippet og håret blev fønnet og gjort ved i en evighed. Håret sad selvfølgelig super godt og jeg vil ikke selv kunne gøre det. Fantastisk behandling af søde mennesker til den nette sum af 150,- Det er så vildt.
Sådan så jeg ud i mandags på min første arbejdsdag efter ferien. Nyeskinny jeans som er coatet i overfladen så de ligner læder. De er med lynlås i anklen og er fra Zara. T-shirt fra Juicy Couture, blazer fra Zara, bælte fra secondhand, lakstiletter fra Nine West
Ingen kommentarer:
Send en kommentar