lørdag den 12. september 2009

Sushi - maki og sashimi ad libitum





Vi har haft min svoger og hans kæreste på besøg i aften. Manden og jeg havde besluttet at købe ind til sushi og andet godt fra havet, så det blev til friske kammuslinger, en hel lakseside, 40 store jomfruhummer, surimi, et glas stenbiderrogn og 2x1 kilo blåmuslinger (dem skal vi dog først have i morgen da vi skal lave Moules Frittes) Halvdelen af laksesiden blev frosset ned.
Manden tilberedte alle jomfruhummer i grillen med hjemmelavet rørt pesto over. Han skar sashimi (rå stykker fisk) af laksen og kammuslinger
Jeg lavede alle ruller som blev til 6 forskellige ruller:
-1 rulle med jomfruhummer, agurk, avokado, mayonaise, gulerod i julienne, rød peberfrugt i julienne
-2 ruller med laks, agurk, wasabi, avokado, rød peberfrugt i julienne, sesamfrø
-1 rulle med kammuslinger, rød peberfrugt i julienne, agurk, mayonaise, sesamfrø
-1 inside out rulle med surimi, agurk, rød peberfrugt, avokado, agurk, mayonaise, gulerod i julienne, wasabi, rullet i rød stenbiderrogn
-1 inside out rulle laks, surimi, agurk, rød peberfrugt, avokado, gulerod i julienne, wasabi, rullet i sesamfrø

Jeg plejer også at lave nigiri med kæmpe rejer, laks, tamago (æg), men sprang over i dag, da vi havde lidt travlt med at nå det hele og vi havde rigelig med mad.
Mellem rullerne blev jomfruhummere serveret lune, som de hen af vejen blev færdige på grillen.
Til forret havde jeg lavet en suppe med laks som bestod af:
Suppe lavet med stærk chili og hvidløg med dampet laks med honning sammen med porrer, rød peber. Serveres med frisklavet frisk grøn pasta.
Denne ret er en klassiker hjemme hos os, fordi vores søn elsker den. Bliver denne ret serveret, så er der spist op - hver gang.

Vi havde som sædvanligt overvurderet os selv ved at lave for meget mad.
Jeg var endda forbi naboen for at høre om de ville have noget af sushi, men der var ingen
hjemme. Så vi endte selvfølgelig med at være rigtige mætte.
Til maden blev der serveret 2 slags kold hvidvin og vand.
Til dessert var der kaffe, te, flødeboller, div. nødder og lidt slik.

7 kommentarer:

  1. Det burde være forbudt at poste sådan et indlæg med billeder - og så var der endda sushi i overskud - det kunne jeg sagtens have hjulpet jer af med :-D

    Jeg er meget imponeret over, at du selv har lavet det hele.

    SvarSlet
  2. Tak Lisbeth :-) hvis du var i nærheden så var du da også velkommen.

    Dette her er ingenting hvad jeg normalt plejer at lave.
    Det vildeste indenfor sushi jeg har lavet var da jeg lavede sushi til 16 mennesker hos mine svigerforældre. Der var også let stegt marineret tun i tre varianer. Og manden havde købt oksemørbrad som blev teyaki marineret og stegt og rullet med sesamfrø. Ja, jeg kunne blive ved :-)

    /Chau

    SvarSlet
  3. Goddag goddag..

    Det var dog imponerende. Jeg tror jeg sender bud efter dig næste gang jeg har lyst til sushi :)
    Hvor handler man ind til det? og hvor lærer man at lave det? :D

    Mvh Emilie

    SvarSlet
  4. Hej Emilie,

    hi hi...tusind tak for kompliment.
    Vi har købt alle vores ingredienser i Metro, fordi de har en lækker "kæmpe" fiskebod. Men vi handler også nogle gange hos Føtex, vi har en herude som har en frisk fisk afdeling. Man skal dog være lidt på vaks og høre om fisken er velegnet til sushi, fordi fisken skal helst være frosset ned i 24 timer. Men du kan også se om fisken er frisk ved at øjnene på fisken skal være klar, skindet ikke klistet og ikke lugte af fisk. Men du kan også bruge laksebøffer til det.

    Jeg har selv lært at lave sushi :-) i starten var det også noget juks, men øvelse gør mester. Men da jeg har en interesse i et lave mad - elsker at lave mad - så har jeg investeret i et par bøger om sushi og fået inspiration derfra. Jeg kan godt lide at prøve at lave forskellige ting.

    Den første gang man skal lave det er dyrt, fordi man skal investere i mange ting, men så har man det også i lang tid. Jeg vil anbefale at som første gang sushi laver, er at købe en komplet sushi boks, fordi jeg mener den indeholder bambusmåtten, ris, wasabi og noritang.

    Held og lykke!

    /Chau

    SvarSlet
  5. Hej :-) jeg fandt lige dit link på google ;-) jeg vil bare høre om du ved hvor man kan købe bambusmåtter? :-) for jeg vil gå i krig med selv at lave sushi, men jeg er helt lost. håber du kan hjælpe :-)

    mvh. sissel :-)

    SvarSlet
  6. Hej Sissel,

    Man kan få sådanne nogle starterkit i Føtex og deri hører der en sushimåtte med.

    Held og lykke med det!

    /Chau

    SvarSlet