Nu begynder en tid hvor man næsten er nødsaget til at have overtøj på. I dag har det været ret så blæsende og jeg havde kun et ærinde ud af huset. Jeg valgte at tage en overgangsfrakke på og det blev min gamle og lasede i foret frakke fra ICON. Den har jeg haft i mindst i 12 år. Jeg kan huske jeg købte den hos Bruno&Joel, dengang de lå i Gl. Strandgade v. Nyhavn. Frakken har to skjulte knapper som lukkes foran eller man kan binde den med bæltet. Den er ret enkel i snittet, som er slimfit, og en lille fin detalje er at bæltet går igennem rygstykket. Den har længe været en af mine favorit overgangsfrakker, fordi den er enkel, sort og jeg føler mig altid velklædt i den. Den har været rigtig dyr, men jeg købte den til halvpris. Tænk at man bare kan huske sådanne noget, men dengang var jeg også på SU, så hver en krone skulle udnyttes maks.
I dag havde jeg et ærinde og det var da jeg skulle ud og handle ind til aftenens fiskeret. Jeg havde også lovet manden at returnere 5 stk. pærer som ikke passede. Ja, så det var et smut forbi den lokale og videre i storcenteret. Jeg kan jo ikke gå igennem centeret uden at liiiige at ose i Vila, Vero Moda og H&M for at se om der er kommet nye ting på hylderne. På hjemvejen lagde jeg lige et smut forbi en genbrug. Ja, jeg fik noget hjem til klædeskabet fra både highstreetsbutikkerne og genbrugen.
Vind mine Dermalogica-favoritter
3 dage siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar