fredag den 15. januar 2010

Disney sjov med sushi




I aften havde vi min søns bedste veninde på besøg med hendes forældre. Det er fredag og det er også ensbetydende med Disney sjov for børnene med slik og popcorn. Jeg inviterede hendes forældre til middag og menuen stod på sushi. Jeg lavede syv rolls og de her nigiri. Rolls kom i tre omgange :-) så der er ikke billede af de resterende. I eftermiddag har jeg stået og klippet skallen på snowcrab op forsigtigt for ikke at ødelægge kødet i dem, ordnet kammuslinger til nigiri og sashimi, sat spyd i rejer og blanceret dem - kølet ned og pillet dem, røget ørred skåret til, skåret julienne af gulerødder, rød peber, agurker. Jeg brugte også purløg og majonnaise, og surimi i nogen af rullerne. Risen i dag blev særdeles vellykket fordi de fik den rigtige konsistens og smagningen af risen ramte plet. Som regel ikke noget andre bemærker, man da jeg står og laver det, så ved jeg altid om jeg rammer plet eller ej.

De er meget glade for sushi og der er ikke noget bedre at lave mad til gæster som virkelig værdsætter det. De havde glædet sig hele dagen til sushi og børnene havde glædet sig til grøn pasta med laks og suppe. Ja, og selvfølgelig at lege sammen og se Disney sjov med slik og popcorn.

Vi sluttede middagen af med kaffe, og der var frit valg på dessert siden. Enten vanille panacotta, tiramisu eller chokolade isbombe.

3 kommentarer:

  1. Det ser bare utroligt lækkert ud det sushi Chau! Gid jeg kunne sådan noget.
    For mig at se er det et helt uoverskueligt projekt at gå igang med - især at få dem til at blive så flotte som dine.
    Men gid jeg kunne.... mums. Jeg skal vist snart ha sushi ;o))

    SvarSlet
  2. Hejsa. Som sushi-elsker nyder jeg hver gang du poster sådanne billeder:-) Kan du præcisere hvad du kommer i de respektive ruller? Det ku jo være man fik ny inspiration. Hjemmelavet sushi er SÅ lækkert og et hyggeligt hjemmeprojekt...

    SvarSlet
  3. Vi elsker sushi i huset, det er der vist ingen tvivl om. Jeg vil sige at jeg var også enormt dårligt i starten, så øvelse gør mester. Jeg fik lavet aller 7 ruller, nigiri og sashimi på lige 2,5 timer alt inklusiv.

    Denne gang har jeg brugt:
    Snowcrab
    surimi
    laks
    kæmpe rejer som jeg har spydet og blanceret hurtigt - dernæst kølet af og pillet og skåret op forneden til nigiri ebi
    røget ørred og
    kammuslinger skåret op til nigiri og rå bare til sashimi

    avokado
    agurk i julienne
    gulerødder i julienne
    purløg
    rød peber i julienne
    mayonnaise
    rød kaviar til inside out rolls
    sesam til til inside out rolls, men jeg tilsætter også lidt i nogle ruller

    Jeg bruger altid wasabi i ruller og i nigiri, fordi det mindsker bakterier.

    Håber det var til inspiration.

    /Chau

    SvarSlet