Mit overtøj i dag har været min grønne Marlboro frakke. Det begyndte at sne igen om eftermiddagen dog ikke noget som lagde sig. Men det er stadig koldt.
Derfor havde jeg min Marlboro frakke på. Den er helt klart min foretrukne frakke når der er optræk til regn eller slud. Jeg vil ikke udsætte min dynefrakke fra Juicy Couture for det, da den er foret med dun. Derfor er denne frakke perfekt, den har nemlig en vandafvisende overflade og dejlig lang. Min Marlboro frakke har jeg haft i mindst 8 år og er et af de første ting jeg købte sammen med min dengang kæreste, nu mand. Han var så træt af at jeg ikke ejede et eneste stykke praktisk overtøj, så da vi så denne her i Illums blev den købt. Dengang var det mere et fornuft køb fra min side, men siden da er jeg selv blevet helt forelsket i den. (Jeg havde også en helt anden stil dengang) Den har virkelig været guld værd, især dengang da vi boede på Nørrebro og jeg drønede op og ned af Nørrebrogade i alt slags vejr. Den er nemlig tilpas lang og kan knappes helt ned, så jeg fik ikke våde lår når det stod ned i stænger og pga. slidsen bagtil kan man stadig bevæge sig i den selv når den er helt tilknappet.
Den er også dejlig lun, fordi den er foret med en indvendig jakke med hætte og foret med sort kaninfoer. (som man lige kan skimte i hætten) Jakken kan lynes af som er praktisk når vejret bliver lunere. Elsker de store dybe lommer så jeg kan putte mit habengut i dem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar