Manden og jeg fik hver power shoppet på vores ferie på Madeira. Han fik et par jakkesæt, et sæt manchetknapper, 6 skjorter, et slips, et par sailersko. Jeg fik 3 kjoler, en strikbluse, 1 silkevest med perler, 3 tørklæder, 1 halskæde, et par støvler, en solhat med bånd (souvenirbutikken). Sønnike fik en lækker strikbluse og et par lyse chinos fra
Sacoor Brothers og et par nye badebukser og superhelte trusser. Næsten alle tingene er købt hos
Sacoor Brothers og
Massimo Dutti. Begge mærker laver brugbart klassisk tøj med et twist. Tøj, som kan bruges mange år frem og de ting vi har købt er enten lavet af bomuld, uld, silke eller cashmere.
På billedet har jeg min nye strik fra Massimo Dutti på. Den er i lækker tykt bomuldstrik med v-hals. Farven er fantastisk, den er i en slags rustbrun nuance som jeg tror bliver et hit til efteråret. Lidt svært at beskrive og se på billedet. Det er iøvrigt taget på hotellets badeværelse.
Støvlerne jeg har på er også nye og fra Zara. De er i ruskind med udskæringer på skaftet. Dem var jeg ikke i tvivl om skulle med mig hjem og dem fik jeg nærmest til en latterlig pris fra 89,90 Euro til 19 Euro. Mærkeligt nok var de det eneste jeg fik med hjem fra Zara.
Jeg befinder mig stadig i Risskov og jeg har tilbudt at lave mad i aften. Så jeg har kørt på cykel med svigermor og lillemanden ned til fiskehandleren på havnen og købt laks, krabbekød, kammuslinger og jomfruhummer. Det er en lækker fiskebutik og jeg ville helt sikkert købe mig fattig her hvis vi boede op af sådan en butik. Vi kørte forbi Føtex for at købe alt det andet tilbehør som ris, tang, avokado, risvineddike, wasabi, syltet ingefær, agurker, kaviar og røget ørred. Det er altid dyrt at lave sushi fordi man skal anskaffe sig de forskellige ting hvis man ikke har alle ingredienser hjemme. Heldigvis havde min svigermor måtter, sesam, kæmperejer og rødpeber. Så af fisk skal jeg lave ruller med laks og ørred og rejer. Jeg skal lave nigiri med laks, rejer, kammuslinger, som jeg også vælger at bruge som sashimi. Jomfruhummerne har jeg tænkt at lave på den vores måde, som efterhånden er en klassiker. De skal bare flækkes ovenpå et fad og overdænges med en marinade af olie, hvidløg og persille. Mums...jeg glæder mig allerede og svigerfar var henrykt over nyheden om at vi skulle have hjemmelavet sushi :-)
Lige nu sidder jeg på terrassen og nyder solen, mens dette indlæg bliver skrevet.
hej chau!
SvarSletspekulerer lidt på hvor din camelfarvede cardigan på billede 6 i din header er fra? og så noget andet - kan du huske hvad du gav for de cos wedges du har på her (http://thetigerakachau.blogspot.com/2010/05/160510.html) og hvor længe siden det er du har købt dem?
Hej Annelouise,
SvarSletDen camelfarvede cardigan i min header er en 2ndhand fund. Cos wedges mener jeg kostede 1200,- og de blev købt sidste sommer. De er til salg hvis du er interesseret ;-)
/Chau
okay, hvor meget forestiller du dig, at du vil have for dem?
SvarSlethej Annelouise,
SvarSletkan du ikke sende mig en mail? :-)
/Chau