lørdag den 4. september 2010

My boy is home again

top monki, skinny grey jeans h&m, støvler zara

Jeg gik meget tidlig fra arbejdet i går fordi jeg skulle hente lillemanden fra feriekoloni med børnehaven. Det var gået super godt og de havde haft nogle fantastiske dage med leg og eventyr i skoven. De havde set en trold, været på drage jagt, fået lavet penalhus med print, lavet bål med marshmellows, stoledans (som min søn vandt, bare en detalje) o.m.m. Alle børn havde nydt det, dog kunne de godt have undværet myggene. Min dreng kom hjem med mindst 14 myggestik og mange i ansigtet og nakke. Det ser helt forfærdeligt ud, men hold da op, det var dejligt at se ham igen og han havde også savnet os. Lillemanden og jeg tog op til det ene center og fik købt os en pizza som vi delte inden vi tog videre på posthuset (sende postpakke), Super Brugsen (købe Leffe blonde og brune. Er på tilbud), Monki (bytte et par bukser, købe bluse til kollega), Sportmaster (købe Reima flyverdragt til lillemanden) og Føtex. Vi mødte en anden mor fra børnehaven i centeret, som også som mig nød at have fået tidligere fri. Så vi fik os en hyggelig sludder mens drengene legede og fik hver især en ice slush. Så da far kom hjem fik vi hyggede os og jeg fik lavet fuldkorns pandekager med vores egen hjemmelavede brombærmarmelade til.

Gårsdagens outfit. Jeg har ny top på fra Monki. Den kostede en flad 50´er købt tidligere på ugen hvor jeg også købte blusen med stjernerne. Fik mange fine kommentar på arbejdet - især fyrene på jobbet ville vide om jeg var Kriss Kross fan og en anden ville vide om jeg havde fået manden til at knappe den (he he...) og som en tørt konstaterede...det er vel hvad manden kan bruges til. Til det måtte jeg jo give ham ret :-) Især en af piger var vild med dem og jeg lovede at købe en med til hende hvis der var flere tilbage. Og som sagt så gjort - faktisk igår efter arbejdet. Den var sat ned fra kr. 300,- elsker den lille fine blonde fortil, det helt lette transperante stof, pufærmerne og knapperne bagtil.

2 kommentarer:

  1. Ej hvor er den top fin :) Elsker blonder! Ved du om de havde den i sort? ;)

    /June
    pixeleret.blogspot.com

    SvarSlet
  2. Ja, den er rigtig fin. Jeg så der var 3 tilbage i den sorte udgave.

    /Chau

    SvarSlet