Et lille indslag med mine elskede læderjakker, som jeg bruger hele året. Jeg har tænkt at lave indlæg med forskellige ting og sager fra min garderobe. Så det vil blive emner som: små jakker, stiletter, støvler, bælter, tasker, kjoler osv.
Denne jakke er en ældre sag helt tilbage fra 7. klasse, købt vintage. Den er figursyet og er syet i lange baner bagtil og den har skjulte lommer. Jeg skal have udskiftet knapperne på et tidspunkt.
En gammel sag fra Munthe Plus Simonsen i deres storhedstid vil jeg mene. Den er i krakraleret læder med applikationer. Den er ret så delicat og det kan ses på den ene lomme, at læderet er krakraleret igennem. Den har det flotteste lyserøde foer og har et flot rygmærke. Elsker frynserne på bagtil. Tænk at jeg engang har overvejet at klippe frynserne af. Den er en klar sommer jakke.
Rikke Mai quiltet jakke i grå. Den forærede jeg mig selv sidste år da jeg fik nyt job. Den er i det blødeste smøragtige skind og i empiresnit. Kan godt lide de 3/4 ærmer så man kan se bluserne titte frem. Bruger den ikke så meget som jeg troede da jeg købte den.
Nué blazer jakke i grå købt til januarudsalget. Jeg har haft den sorte i præcis samme model og den har jeg været rigtigt glad for. Jeg bruger den til alt, så da jeg så den i lysgrå så var jeg ikke i tvivl. Disse Nué jakker redder enhver tøjkrise. Man bliver velklædt på den underspillede måde. Også er farven grå rigtig lækker for den passer til alle de øvrige farver.
Nué blazer i sort, som jeg fik af min mand i julegave sidste år. Den er lavet i det blødeste kalveskind og den bliver kun flottere efter brug. Den har reddet mig mange gange både i jobsituation og i byen. Synes revers er elegant og de 3/4 ærmer er bare perfekt. Har tænkt måske at lave et diy projekt, tænker at påsætte nitter a la Balmain jakkerne.
Magasins eget mærke. Jakken er i lækkert krøllet skind for ikke at forveksle at den er i vasket skind. Den har bare lidt krøl look. Den er blød og har smalle ærmer. Den har kinakrave med lukning men den har jeg taget af. Havde den med på Malmøturen hvor den blev brugt flittigt.
Asos jakke a la Kate Moss. Den er i bikerstil, men den er kort med 3/4 ærmer. Har netop fået den ind af døren fra Asos, da den første jeg fik var for lille. Asos str. kan være små. Jeg bestilte str. 8, men det er åbenbart en str. 34 så jeg har fået en str. 10 som svarer til 36. Jeg har tænkt mig at bruge den til mine fine kjoler. Som det er nu er den tiltænkt min h&m kjole med tylskørt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar