lørdag den 12. juni 2010

Min lørdag


Jeg kører lige pt. med 180 km i timen og har gjort det i den uges tid og det skyldes at jeg har mega tralvt på arbejdet. Og ikke nok med det så havde jeg lovet at lave sushi til sønnikes venindes familie og os selv i går fordi vi skulle til sommerfest i børnehaven. Jeg drønede hjem som en gal igår efter arbejdet for at kunne nå at lave alle 8 ruller, nigiri epi (rejer) og edamame færdig til kl. 17. Jeg nåede det hele og alt gik som det skulle, men kun fordi jeg havde forberedt det dagen inden jeg gik i seng og fordi jeg efterhånden kan lave sushi i søvne.
Det var rigtigt hyggeligt og jeg var så heldig igen at vinde i lotteriet ligesom sidste år og gik hjem med endnu et børnemaleri. Det er virkelig flot og i år forestiller motivet havet med alverdens farverige fisk.

I aften var det ellers planen at manden og jeg skulle være til åbningsfest ved Karrierebar i Kødbyen, men manden ligger syg og jeg har mildest talt mest brug for at slappe af hjemme. Dagen i dag har for mig gået med praktiske ting, som vaske tøj, gøre rent, støvsuge, hænge tøj op udenfor, handle ind til mad for de næste tre dage. Så det har jeg gjort alene, for som sagt er manden dødssyg.
Så vi har lige spist meximad, imorgen står den på grøn pasta med suppe og hellefisk. Også skal jeg imorgen forberede en hel kylling til en omgang kylling i karry, så den er klar til mandag. Den bliver nemlig bedst af at få lov til at simre i et par timer og det kan jeg altså ikke nå med fuldtidsarbejde. Så som I nok kan se har jeg bare mest lyst til at sætte fødderne op og bare stene lidt til fjernsyn og læse mine ynglingsblogs. På min handletur smuttede jeg forbi H&M og fik disse to poser med hjem med indhold. Hvad der er i røber jeg senere....

2 kommentarer:

  1. Det er skam en power mor der vil noget - jeg havde nok lagt mig med stress allerede efter første ærinde. Thumps up herfra.

    SvarSlet
  2. Tak Lynn! Jeg synes ærligt selv også at jeg har ageret som en powermor den sidste uges tid :-)
    Jeg talte med min svigerinde igår og hun advaret mig om at jeg skulle passe på mig selv, for ikke at gå ned med stress. Indtil nu går det fint, men heldigvis kommer en af mine kolleger tilbage fra ferie mandag og at manden forhåbentlig kommer på højkant.

    /Chau

    SvarSlet