Måske er der nogen af Jer der husker mærket Rocky som var h&m´s tidligere jeanslinie. Jeg husker tydelig at min første cowboyjakke var derfra. Det må have været 21 år siden eller deromkring.... gisp! Man kaldte også denne vask for snowwash og det var utroligt meget populært. Jeg havde også denne vask i en Converse All Star version, som klart var en af mine yndlingssko. Jeg var så heldig i dag at finde en Rocky jakke hos genbrugsen i min størrelse, så den hapsede jeg og klippede straks ærmerne af da jeg kom hjem. Vupti så fik jeg en Balmain inspireret vest - juhuuu....
Er man lidt fiks på fingerne kan man sagtens selv lave et diy projekt med en gammel cowboyjakke eller en 2.hand og lægge den i klor vand. Man skal bare passe på at kloret ikke er for stærkt og at jakken ikke kommer til at lægge der for længe, så man undgår at denimstoffet bliver udpint af kloret. Man kan evt. sætte et par elastikker hist og pist i jakken for at skabe lidt variation.
Held og lykke hvis du begiver dig ud i det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar