Dagen i dag har været uden agenda. Vi værdsætter meget de weekender hvor vi ingen aftaler har. Næste weekend har vi to aftaler begge dage. Så dagen idag startede med at vi sov længe, meget længe i betragtning vi har en lille dreng. Dejligt. Så spiste vi sent brunch og fik læst Berlingeren. Bagefter fik jeg løbet en lille tur med sønniken ved siden af på løbecykel, kom forbi en legeplads hvor vi gjorde stop. Da vi kom hjem havde manden været i gården og skåret denne flotte buket af bonderoser, fordi de er ret tunge når blomsten først er sprunget ud. For de ikke skulle hænge helt med næbbet i gården, så kom de indenfor. Så nu kan vi nyde dem indendørs også. Jeg fik mig et langt bad og fik ordnet fødder - skønt!. Derefter tog vi alle afsted til Metro, hvor vi fik gjort storindkøb af kæmpe rejer, fisk, div. ting til sushi, grøntsager, frugt. De havde desværre ikke det hele vi gik efter, bla. blå muslingerne var udsolgt, øv! nå, vi tog forbi Føtex på vejen og fik købt lammekoteletter, spareribs, mere grønt, m.m. Lammekoteletter og spareribs har jeg marineret i en lækker marinade som vi skal have imorgen. Jeg begyndte at ordne mit klædeskab fordi jeg synes den begyndte at være rodet og uoverskueligt. Jeg fandt også flere ting, som jeg var ret glad for at gense igen :-)... men det projekt tager lidt længere tid, så jeg er endnu ikke færdig. Har besluttet at gøre det færdigt i morgen.
Fortsat god weekend til alle!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar