lørdag den 29. maj 2010
Meeting all day
Fredagens outfit bestod af dette.
Skjortekjole, som jeg har købt for længe siden, tror den er fra Vero Moda, læderjakken er fra m+s, som jeg også har købt for længe siden og som jeg skrev om i tidligere indlæg.
De grå gemasher er fra hm og de grå ruskindstøvler er fra Asos.
I går sad jeg i møde hele dagen, så jeg fik sammenlagt 30 min. ved min arbejdsstation. Men det var ok, for det var et supergodt og inspirerende møde. Jeg skal være med til at opbygge vores IT system, så det er virkeligt spændende og udfordrende at være med til hele opstartsprocessen og hvad vi ønsker systemet skal kunne udføre af opgaver, lister og kalkuler. Så jeg håber at det hele munder ud i en form for effektivisering af arbejdsprocesser, som i sidste ende kan give tid til at fokusere på ting som kan forbedre bundlinjen. Jeg gik derfra hel høj og fuld af energi og kom faktisk lige til at se på mit ur at jeg skulle afsted og hente barn.... jeg nåede det lige 4 min. før børnehaven lukkede og lillemanden var den sidste i dag. Men det sker heldigvis ikke så tit.
Vi rejser på en lille weekendtur i morgen tidlig, så der vil være lidt stille her på bloggen. Vi skal nemlig til klaver koncert lørdag aften og ikke høre hvilken som helst pianist. Vi skal til min svogers debut koncert og jeg er sikker på at jeg får gåsehud i løbet af koncerten, for han er fantastisk god til det.
I må have en skøn weekend!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar