søndag den 5. juni 2011

I ny kjole og smykke


Jeg har haft 4 gode, men også begivenhedsrige dage i forbindelse med Kristi Himmelsfartsdag. Det er også en af grundene at bloggen har været lidt stille. Vi har haft gæster hjemme til middag 3 dage i rap og det kan mærkes :-) men hvor har det været skønt at have venner og familie på besøg. Vi har spist ude i haven hver dag i fantastisk sommervejr. Manden og jeg har handlet meget ind de sidste par dage og stået for alt maden. Der er blevet bagt 2 kager og muffins i rigelig mængder. Der har bare ikke manglet noget. Og vi nyder det i fulde drag. I aften bliver vi bare os selv og maden er enkel. Lige nu er der en Moussaka i ovnen og det skal man ikke kimse af. I morgen venter en ny uge og pinsen er også i sigte.
I ferien fik vi langt om længe leveret vores sofaer, som er blevet ombetrukket og det er blevet så flot. Det er som at få et helt nyt sofasæt. Så nu går jeg og overvejer at købe nye pyntepuder.
Om fredagen lovede jeg sønnike at tage forbi Toy´r US og købe nyt legetøj og andet udendørs legeting, så slog vi et smut forbi Jysk for at købe nye havehynder.
I dag Grundlovsdag har vi spist frokost hos mine forældre sammen med brormand og kæreste. Efterfølgende ville manden hen og høre Grundlovstaler, mens jeg shoppede sammen med brormand og kæreste. Lillemanden ville hellere lege hos mine forældre. Perfekt!

På billedet har jeg min nye kjole fra H&M på og mit nye halssmykke, som jeg har valgt hos Evita Peroni. Eneste betingelse for at vælge fra deres hjemmeside var at jeg skulle vise det i mine outfit. Jeg valgte netop dette smykke, fordi perler altid har været en af favoritterne når det gjaldt smykker. Det er et spændende smykke fordi det rummer mange farvenuancer og med forskellige perler. Også kan jeg godt lide at der er noget gult i, som giver smykket kant. Tak til Evita Peroni.

2 kommentarer:

  1. Kjolen er bare super pæn og perfekt til en sommerdag.

    SvarSlet
  2. Tak, den er nemlig super til en sommerdag.

    /Chau

    SvarSlet