I går eftermiddag bookede jeg bord på Sticks and Sushi i Lyngby, så efter arbejde kørte sønnike og jeg hen til hans ynglingsrestaurant. Det er ofte den jeg kører til når han og jeg skal hygge med god mad. Det gjorde vi så i går, da manden var på forretningsmiddag hele aftenen. Han får sin sædvanlige box med kødboller, edemame bønner og et spyd med asparges med bacon og sommetider deres lammekølle. Jeg derimod prøver lidt af hvert på deres menu kort og har efterhånden udpeget mine yndlings. Denne gang fik jeg lyst til deres salat som de kalder "Stort Kaos", må indrømme at det ikke er første gang, men faktisk anden gang. Den består af :
tun tataki, crabstick, laks, hvidfisk,
krebsehaler, ingefær, tamago,
tempura reje, wasabi tobiko, rodfrugt,
sugar snaps, avocado, shiitake, lakseørredrogn
sushi-ris, tangsalat & soya sesam
...jeg elsker det hele, men jeg formår ikke at spise det hele fordi der er så meget og det er bestemt ikke negativ ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar