søndag den 19. juni 2011

BVLGARI Mon Jasmin Noir



I går var manden og jeg på shoppetur i København for at ose lidt udsalg og købe gaver. Startskuddet til sommerens udsalg er allerede skudt i gang for mange butikker og nogen endda i starten af juni. Jeg kan ikke huske at udsalget nogensinde er begyndt så tidligt på året som i år. Plejer det ikke at være i august/september? Anyway vi skal til 30 års fødselsdag snart og benyttede muligheden at komme i byen :-) og sønnike var hos en legekammerat. Helt perfekt at mor og far kan ose i byen.
Vi begyndte i Mulberry derefter forbi Holly Golightly, Notabene, Bruuns Bazaar, Nepresso, Designers Remix, Illums, Carla F, Gucci, Birger Christensen, Hartung og Magasin. Manden kom hjem med flotte klassiske herresko fra Gucci, 2 skjorter fra Cerruti og et super flot pinstripe jakkesæt også fra Cerruti. Jeg til gengæld kom hjem den ene af gaverne til fødselsdagen og 6 rør Nepresso kaffe til vores maskine. Jeg fik ikke købt mere. Men jeg synes ikke jeg faldt for noget jeg måtte eje. På den anden side havde jeg brugt penge aftenen inden på Zara online shop.
En ting jeg må eje er til gengæld denne nye duft fra BVL som hedder Mon Jasmin Noir. Mens manden var hos Paul Smith i Illum var jeg i deres parfumeri og duftede lidt til de fine dufte. Jeg ønsker mig en ny duft, så der blev prøvede en del. Og den jeg faldt for blev denne fra BVL. Jeg fik en rigtig god service af en ekspedient derinde, mener hun hed Laila. Det viste sig at jeg havde valgt den nyeste duft i deres sortiment og hun synes denne duft er fantastisk. Men dufte er som alt andet meget relativ afhængig af den som dufter den. For at finde ud af hendes præferencer indenfor dufte, som jeg bramfri hvad hendes yndlingsduft er. Til det svarede hun: Issey Miyake. Hvilket jeg synes var lidt sjovt, da det også er den duft jeg gang på gang vender tilbage til. Så da jeg lige fik det afklaret, fandt jeg ud af at vi havde de samme præferencer :-) Hun viste mig mindst 10 dufte og jeg var i alle tilfælde enig med hende i at de duftede dejligt, men stadig var jeg mest begejstret for denne. Hun var vældig god til at introducere mig for duftene og fortælle om dem og gav sig god tid til at svare. Man kunne mærke at hun elskede sit job og det var fedt at opleve. Jeg synes iøvrigt Kirsten Dunst er super flot til denne kampagne. Jeg ønsker mig den nederst på billedet, for den ligner en juvel og er perfekt til at have i tasken. Så nu står denne duft også på ønskesedlen.

Er der nogen som har duftet til den? Hvis ikke, så gør det snart. Det er en dejlig duft.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar