Viser opslag med etiketten accessories. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten accessories. Vis alle opslag

onsdag den 5. oktober 2011

Ny læbestift Vegas Volt

Jeg har fået en ny læbestift og den er fra MAC, navn Vegas Volt. Farven kan vist bedst beregnes som koral med pink i. En typisk sommerfarve, men nu hvor efteråret er på vej så har jeg vist bare behov for at forlænge sommeren lidt ;-) Den føles rigtig dejlig at have på.

torsdag den 15. september 2011

Dagens sneak peak

Halsring fra H&M Trend

tirsdag den 16. august 2011

New In // stribet blazer og tørklæde



Blazer er ny og den har jeg haft på her Der hang lige denne ene tilbage i min str. på udsalg til kr. 100,- så haps haps.

Tørklædet i silke kom med hjem fra Italien. Mærket er et maritim mærke jeg ikke lige husker, men sønnike fik en fed rød kasket derfra. Så det kan være det kommer senere. Jeg er en sucker for silketørklæder og mærkeligt nok ender jeg altid med at have silketørklæder med hjem fra vores ferie. Ikke fordi det er billigere, men det er der udvalget er størst og pænest. Også er de ofte ret store, som jeg godt kan lide dem. Tørklædet her kostede kr. 900,-

mandag den 15. august 2011

New In // perlekrave

En anden ting som også kom med hjem på min shoppingtur i lørdags blev denne fine perlekrave. Den er lige kommet i butikker H&M Trend, kr. 179,- Den vil jeg bruge ovenpå en skjortekrave eller udenpå en sweater.

lørdag den 13. august 2011

New Balenciaga Belt

Et close-up af mit nye læderbælte fra Balenciaga som jeg havde på her. Bæltet er udført i lækkert blødt læder foret med nubuck, enkelt og stadig råt. Tror det bliver en af favoritbælterne til jeans.

Lige et hurtigt indlæg herfra. Jeg er kommet hjem fra en ret så effektiv tur i byen og det blev til en shoppetur ud af det. Kom hjem med 4 poser så jeg skal lige prøve det hele om jeg kan passe og bruge det. Lige nu skal jeg lige pakke en masse ting inden jeg kører hjemmefra til vores vennepar med krebs, rensede kanteraller, 2 flasker kold hvidvin, flutes, tørt tøj . Sidste melding fra fra drengene var at de havde fanget 2 aborre, så det bliver spændende at se om der røg flere på kroen.

God aften derude!

fredag den 12. august 2011

Det blev dette ur...

...fra Triwa model pretty pink chrono, som kom med hjem fra ferien i Århus. I pink med guldkrans og bling bling sten i skiven. Pink fordi jeg er en sucker for pink (ihvertfald denne sæson har jeg haft en forkærlighed for det) også går den guldfarvet skive godt til pink. Synes det er et uhøjtideligt ur, som kan give et klassisk outfit lidt kant så det ikke virker for "kedeligt". Jeg fik det med 70% rabat, som var et godt tilbud til at jeg kunne afslå. Nu fortryder jeg bare lidt at jeg ikke også hapsede et i hvidt i en lidt anden model med hjem ...ha ha ha..
En af mine mandlige kolleger bemærkede uret med det samme og kunne dermed også konstatere at det nærmest er en tro kopi af Rolex uret model Daytona. Tak for oplysningen, det vidste jeg ikke. Jeg sagde bare....ja, jeg har en dyr smag, men må nøjes med et i plastisk :-)

Det betyder også at fristen for Triwa gættekonkurrencen er udløbet. Der var flest som stemte for det mintgrønne, som også var vældig flot. Det kunne også meget vel have været det. Tak for alle deltagere og jeg trækker lod mellem dem som gættede på det pinkfarvede. Så jeg skriver til vinderen på email.

torsdag den 11. august 2011

New In // Leather Accessories from GANT



På min sidste feriedag var sønnike og jeg i Bruuns Galleri for at se Cars 2. Efter filmen osede vi lidt i centeret. Hos GANT fandt jeg de her fine lædersager. Den lille hvide clutch med tilhørende visitkort holder, synes jeg er så fin med det minimalistiske look. Den vil være perfekt til byture eller bare som en lille pung til små sagerne. Den store læder sag er faktisk en toilettaske men den er helt enkel i læder og kan sagtens bruge som clutch. De øvrige to fulgte med sammen med den store.
Den midterste bruger jeg til noget af mit dullegrej jeg går med til hverdag, indeholder pt.: en lipgloss, læbestift, spejl, lille parfume, en myggestik stift, hårnåle, hårelastik, en lille creme, creme city sun block, lille negleklipper.
Den mindste har jeg ingen planer for endnu, men dejligt med lækre læderpunge til at kunne opbevare ting og sager i som dullegrej.

Husk at gætte hvilket Triwa ur der kom med hjem fra Århus her. Der er dullegrej som make up i sød kosmetikpung på højkant. Sidste udkald er imorgen hvor jeg vil røbe hvilket ur det blev.

Elsker pakker leveret på kontoret

Der ventede mig 2 pakker på kontoret da jeg mødte op i mandags efter en lang ferie. Elsker pakker især dem med lækre indhold også lige efter ferien. Hvor dejligt var det lige at komme ind på kontoret og selvfølgelig møde mine søde kolleger. Den ene af pakkerne duftede allerede dejligt inden jeg fik den lukket op. Inden i den var der en æske pænt pakket ind med bånd og det viste sig at være fra Aussie med ovennævnte ting. Jeg elsker Aussie produkter og især deres Long Luscious hårkur er den bedste. Så god at jeg allerede er i gang med flaske nr. 4 fra jeg lærte dem at kende. Så jeg glæder mig til at prøve de her produkter. Tak til Aussie for de lækre ting.
Den anden pakke var fra Zara, men den kan jeg selv takke mig selv for...ups! Hvad den indeholdte skal jeg nok vise. Så det var egentlig helt ok at komme tilbage fra ferie selvom dagen blev helt vildt hektisk. Jeg har haft meget at se til hele ugen men det er ok.

Husk at gætte hvilket Triwa ur der kom med hjem fra Århus. Der er dullegrej som make up i sød kosmetikpung på højkant. Sidste udkald er imorgen hvor jeg vil røbe hvilket ur det blev.

onsdag den 6. juli 2011

Lidt mere dullegrej

I sidste uge kom der en lille sød hilsen fra Emilie, som jeg mødtes til Thomas Sabo arrangementet. Hun må siges at være lidt af en multikunster for på hendes visitkort kan hun skrive Branch Manager for e.l.f Cosmetics Danmark, plus at hun er musiker også har hun modebloggen Delancefashion samt eget netbutik. Jeg ved ikke om jeg har glemt mere, men imponerende er det altså. Virkelig sejt!

Emilie har været så sød at sende mig lidt dullegrej, som jeg glæder mig til at få prøvet. Tak for det Emilie!

torsdag den 30. juni 2011

Mit nye ur

Yipppee... jeg fik dette fine ur fra manden i fødselsdagsgave + en lille ting mere :-) han har virkelig haft øjnene og ørerne åbne. Det er et ur jeg har ønskede mig og som jeg bloggede om her. Oveni det lavede han omelet med grøntsager til morgenmad og om aftenen til middag havde han købt sushi.

Mine kolleger synes jeg bliver forkælet af ham...og det gør jeg vist også ;-)
Bemærk lige datoen på uret :-) ih...jeg er glad for det.

ur fra Michael Kors

tirsdag den 28. juni 2011

Close up af mine nye armringe

Jeg er rigtig glad for mine nye armringe. De er blevet brugt hver eneste dag siden de kom hjem. Fås nu i H&M Trend til kr. 80,-

lørdag den 25. juni 2011

Some golden and silver stuff


Alle mine sko køb hos Zara.com viste sig desværre ikke at passe mig, så fredag aften kørte jeg ud i Fields for at returnere dem alle sammen. Til gengæld kom jeg hjem med andre ting istedet for. Det blev også et smut forbi H&M inden lukketid, og var kun forbi deres Trend afdeling fordi det har min lokale H&M ikke. Det blev til ovenstående "stigbøjle" smykker, som er inspireret af Martin Margiela. Spottede dem første gang hos H&M showroom hvor jeg forelskede mig i dem. Elsker blandingen af guld og sølv og enkelheden. De kan købes nu i Trend til kr. 80 for 2 stk. armring og 129,- for halsringen.

torsdag den 23. juni 2011

Lækkert armbånd fra Thomas Sabo

Jeg var til Thomas Sabo arrangement med sushi og champagne, hvor vi fik vist de fineste smykker. Jeg har selvfølgelig taget billeder derfra som jeg vil dele ud af, men til en start får I lige et hurtigt snapshot af et af hans smykker. Nemlig det sorte armbånd med det lille fine vifte vedhæng, det går virkelig godt i spænd sammen med de sorte kugler. Det er så fint og kan bruges sammen med mine andre armbånd.

Nu vil jeg snart afsted for skal hjem og forberede lammekrone til grill og marinere kæmpe rejer. Vi skal hjem til et af vores vennepar og forhåbentlig hvis vi er heldige med vejret se bål med tale og midsommersang.

Pas på Jer selv derude!


fredag den 10. juni 2011

Lige nu ønsker jeg mig

... dette ur. Det er tilpas stort, maskulin og samtidigt stadigt feminint. En svær kombination, som jeg synes dette ur mestrer. Jeg vil nemlig gerne have endnu et herreur, men denne gang som ovenstående, for jeg har et herreur i guld i forvejen, som flittigt bliver brugt. En del herreure har været i kikkerten allerede, men de har det med at være voldsomme store til mit "lille" håndled eller bare ikke været lige i øjet. Min kollega har et magen til dette ur blot i guld og jeg har allerede været der og gramset på det. Det er så lækkert og perfekt i størrelsen. Så nu står dette ur højt på ønskesedlen...
Nu har jeg snart fødselsdag .... så nu må vi se... ellers køber jeg det selv :-)


Ur Michael Kors

tirsdag den 7. juni 2011

Løfter lige håret



...det er hvad jeg gør på billedet, så I bedre kan se de nye øreringe fra Evita Peroni. De er med perler, ikke for store og dingler som jeg godt kan lide ved øreringe. Perfekt hverdags glamour og glitter.


fredag den 3. juni 2011

Evita Peroni

Jeg blev kontaktet af Evita Peroni for et par uger siden om jeg havde lyst til at vælge et par ting fra deres sommer kollektion og style dem i mine outfit. Evita Peroni er et firma som designer fine smykker, hårpynt, solbriller og accessories. Det sagde jeg ja tak til, dels fordi jeg kender dem i forvejen og igennem årenes løb har flere ting derfra som jeg stadig er glad for og fordi de har mange ting som passer til min stil. Jeg valgte et par ting derfra og de kom fint pakket ind med posten. Hvad jeg har valgt viser jeg meget snart. Men se iøvrigt deres fine hjemmeside Evita Peroni.

tirsdag den 31. maj 2011

New In // armbånd

Jeg blev helt forelsket i armbåndet forleden dag, da jeg var ude at handle ind. Det minder mig om de fine stof print som smukke japanske kimonoer er lavet af.

Jeg fandt det hos SuperBest.

lørdag den 21. maj 2011

Nyt smykke

En ny ring er fundet vej til mit smykkeskrin og det er denne fine turkise ring som changere så fint. Den er fra H&M og kan fås nu i butikkerne og online.

Lige nu sidder vi og et vennepar i Malmø på restaurant Johan P i Malmø, hvor vi har været tidligere. Vi får fruits de mere (havets frugter) jeg er jo en sucker for alt fra havet. Senere er det planen vi skal vi på bar ;-)

fredag den 20. maj 2011

Nyt Insekt

Min nye broche, eller den er ikke rigtig ny, for jeg har haft den i en lille måneds tid. Men det er første gang jeg bruger den.

lørdag den 14. maj 2011

New In // japansk halssmykke og armbånd




Efter Sakura festivalen tog vi alle i Kgs. Have og slikkede det sidste sol :-) Vi bestilte pizza på den bedste pizzaria i København. Det er den som ligger på Gothersgade og vi havde købt en pose øl. Vi var ikke de eneste som havde fået idéen, haven var fyldt med mennesker som ligesom vi havde tæppe med og spiste pizza og drak øl. Så hyggeligt. Billeder af mig er taget af brors søde kæreste Linda.

Halssmykket og armbåndet købte jeg af en japansk pige på Sakura festivalen. Hun laver smykkerne selv og de er alle unika. Hun kalder sit mærke Jadansk. Se mere her og netbutikken her Jeg har brugt smykkerne rigtigt meget på det sidste og får så mange komplimenter for dem. Jeg fortryder at jeg ikke fik købt flere for de kan sagtens bruges som fødselsdagsgaver eller værtindegaver. Så jeg skal snart forbi hjemmesiden og se lure lidt derinde.