Viser opslag med etiketten jeans. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten jeans. Vis alle opslag

lørdag den 17. september 2011

Casual Friday in boyfriend jeans


Sådan så jeg ud i går iført boyfriend jeans, som min mand iøvrigt synes noget er det grimmeste jeg kan have på :-) Det er jeg ligeglad med for det er bare en af mine mest behagelig jeans jeg nogensinde har haft.

På kntoret blev jeg mødt med ordene "Du er en rigtig cowgirl i dag" pga. dagens meget casual Friday outfit. Det er de ikke så vant til på kontoret ;-)

Det var en smuk dag med faktisk ret lunt vejr. Jeg havde bagt æblekage med creme fraiche til mine kolleger i anledning af den gode nyhed i løbet af ugen. Den vækker altid begejstring, så den er en sikker hit. Et par af os valgte at sidde udenfor og nyde solen. Det var simpelthen så dejligt at det endte med at min booties røg af til fordel for et par Havianas sandaler. Så fik fusserne også lidt sol :-)

Har du lyst til at lave verdens bedste og nemmeste æblekage så klik her.

fredag den 16. september 2011

Til valg

Jeg valgte at skifte til mere non-corporate outfit i går aftes da vi skulle stemme. Vi cyklede hen til valgstedet og det er nu mest praktisk i jeans og sneakers. Det var lidt af en valg gyser og vi kom alt for sent i seng. Men helt vildt spændende.

strik, buks hm, jakke zara, sneakers sam edelman

onsdag den 31. august 2011

310811


Sådan ser jeg ud på en dag hvor jeg sad i møde fra kl. 10-17. Det var lidt af et marathon møde, men heldigvis et rigtigt godt møde. Igen i dag blev sønnike hentet af min bror og forældre. Helt uventet ringede de ved middagstid og spurgte om det var ok de hentede ham i SFO. Om det var ok :-)...det passede mig perfekt. Min mand havde nemlig også sent møde og kom først hjem kl. 19. Da jeg kom hjem havde mor lavede en af mine yndlingsretter. Det var bare luksus. Dejligt ikke skulle stresse med at komme ud af døren, hente barn og lave mad.

Lige nu er jeg i gang med at ordne vores gæsteværelse, da vi får besøg af mandens fætter til overnatning imorgen aften. I morgen aften skal jeg også til møbelmesse i Fredericia Furniture og hilse på bekendte, venner og ikke mindst familie.

fredag den 12. august 2011

Sidste mandag overrasket af skybrud

Mit outfit sidste mandag, nærmest lige kommet ud af badet, så håret er ikke blevet friseret. Jeg har stribet bluse på fra Filippa K. Bukserne er nye og købt et par dage inden i H&M børn til blot 50,- Jeg har længe gerne villet have et par boyfriend jeans så de her er perfekte i både snit og pris. Bæltet i læder er nyt, købt i Firenze og fra Balenciaga. En enkelt bælte med rå detaljer og foret med nubuck indvendig. Herreskoene i lyst læder er perforeret og er et scoop fra Zara. Fik dem på udsalget og dem har jeg gået rigtigt meget med i Italien uden sokker og fik ingen skavemærker. Har set mange domkirker i dem ;-)

Vi hentede sønnikes veninde i børnehaven kl. 12 og meningen var vi skulle ud og se de ny restaureret Ikea i Taastrup. Også havde de 15% på alt og vi har et par ting vi skulle have. Men der var sort af mennesker så vi opgav da vi så køen i venstre svingbane til p-pladsen og vendte om. På vejen hjem kom der et skybrud og børnene på bagsædet synes det var vildt sjovt at der stod kaskader af vand fra bilen og at vinduesviskerne kørte frem og tilbage på fuld kraft og alligevel ikke kunne følge med. Vi nåede helskindet hjem, men jeg måtte bede manden om at hente mine badesandaler fordi der lå 10cm vand udenfor og jeg ville ikke ødelægge mine lædersko. Så han kom med badesandaler og gummistøvler og regntøj til børnene. Det var så vildt! Har aldrig prøvet at opholde mig i sådan et vejr før hvor der fra himlen bare kom kaskader af vand oven på en.

Senere på eftermiddagen kom sønnikes venindes forældre og søn til middag. Vi havde som sædvanlig lavet meget mad og stærkt inspireret af vores tur til Toscana blev der serveret kylling a la Toscana, Tortilla ristet med gorgonzola, mozzarella og rosmarin, tomatsalat, ris, marineret kyllingelår og pommes frites til børnene. Dessert var selvfølgelig fra Italien Vino Santo med biscotti. Vi elsker at have gæster og forkæle dem. De var det andet hold gæster efter vi kom hjem. Vi havde allerede gæster til sushi ad libitum dagen efter vi kom hjem, men vi nyder det virkeligt.

fredag den 20. maj 2011

Metallic på en regnvejrsdag

Tirsdagens stod i regnvejrets tegn, men her lykkedes det lige at tage et par billeder inden himlen igen blev grå med regn.

I dag på St. Bededag er manden og jeg i Malmø med et vennepar. Vi hygger os bare med god mad og godt selskab. Life is great! Hav en dejlig St. Bededag derude!

jakke belsac, jeans topshop, skjorte filippa k, bælte thelin, stiletter zara

onsdag den 20. oktober 2010

Sometimes basis is the right thing

t-shirt og blazer zara, jeans topshop, bælte kirsten schjønning, støvler acne

Mig i dagens uden make-up på vej ud af døren til træning. Jeg har aldrig make-up på når jeg ved jeg skal træne, det synes jeg er omsonst. Jeg sveder helt vildt efter en træning session, så spild af tid. Efter træning var jeg i centeret for at returnere et par støvler jeg havde købt i Monki og fik handlet ind til mexi mad, en waleskrans med creme, flødeskum, chokolade (det er jo ferie :-) og andet div. ting. Jeg synes ikke jeg fik nåede så meget i dag, tiden fløj bare afsted, men sådan er det nok når man har ferie. Jeg går helt ned i gear og alting tager bare lige lidt længere tid. Så jeg fik lige pludselig travlt med at komme afsted og greb efter et par jeans, en t-shirt, blazer og et par enkle støvler. Det eneste der er tænkt over er bæltet, som er i samme nuance som støvlerne.

Hav en dejlig aften derude! Nu skal hele familien have wales krans og se James Bond.

torsdag den 4. marts 2010

denim on denim


Dagens: skjorte levi´s (mandens gamle), jeans monki, støvler cos


Jeg har mine nye jeans fra Monki på sat sammen med mandens gamle cowboyskjorte. Jeg har ellers ikke været fan af at have denim fra top til tå, men med så meget andet, så vænner man sig til looket. Så jeg har faktisk følt mig ret afslappet i tøjet.


fredag den 29. januar 2010

H&M trend jeans med lapper

foto: carolinefeber.se



Jeg har fået nye jeans. De er fra hm trend og er helt klart inspireret af Chloé sommer jeans SS10. De er dog mere smalle i snittet end Chloés. Jeg synes faktisk pasformen er rigtig fin, som minder meget om Cheap Mondays. De er højtaljet og det kan en "lille" pige som mig godt lide fordi man får lidt længere ben af det :-) Der er stræk i dem og de er gode at have på. De er dog små i størrelserne, jeg måtte op på en str. 38 og er normalt en str. 34. Jeg kunne godt klemme mig i en str. 36, men den sad også bare til. Jeg vil gerne have muligheden for at have en bluse i og samtidig ikke føle mig klemt.


pris: 349,- fås i hm hvor der er trendlinie.

fredag den 22. januar 2010

in doubt

t-shirt hm, jeans hm, støvler cos, jakke second hand

På min highstreet tur i går fandt jeg også de her denim jeans og jeg er lidt ambivalent med dem. Jeg synes de er så grimme at de faktisk bliver ret fede af den grund. Svært at forklare, men jeg er i tvivl om dem. De er utrolige bløde og behagelige at have på.
Så spørgsmålet er om jeg vil komme til at bruge dem eller ej. Men de er meget anderledes i forhold til mine andre denim jeans.

Klæder de mig overhovedet?

og er det en keeper eller en no-go?

onsdag den 2. september 2009

Nej! nu stopper det altså...


...med at købe flere denim jeans.

Jeg har købt disse jeans model Martha fra Topshop. Ups, så røg der lige et par mere i skabet igen igen. Jeg er jo en jeans pige og en kjole-, leggings-, nederdele- og - og - pige. Har I ikke også et item som I har flere af i Jeres garderobe og som I bruger af hele tiden? Min mand har det med skjorter, det er helt vildt hvor mange han har, men han bruger dem også hver dag og vasker og stryger dem selv :-)

Disse her kom med hjem fordi jeg synes de har en fin facon, også kan jeg godt lide farven, som er i tilpas mørk og slidt denim til efteråret. Der står slim fit i buksen, men de er også en anelse bredere forneden, så jeg kan have støvler indenunder til efteråret. Selvom jeg har flere denim jeans så er de alle sammen forskellige pga. model, farver og denim.

The white boyfriend blazer


Jeg har min stribede t-shirt på som helt klart har været en af sommerens favorit t-shirt. De sorte jeans er fra Topshop og et must i min garderobe. Jeg har 3 par derfra, hvoraf to af dem er købt på udsalg. Når jeg spotter et par sorte jeans på udsalg så kan jeg ikke lade være med at købe dem, fordi de aldrig går af mode. Sorte jeans har desværre med at falme ved gentagne vask, selv med vaskemiddel til sort tøj, så nu håber jeg at jeg er garderet lidt ud i fremtiden. Gladiator stiletter er fra Zara, mobilpung med roser er fra Nué.
Den hvide boyfriend blazer er helt klart en af sommerens scoop og er second hand.
De 5 sølvarmbånd har jeg fået af min kære svigermor her i sommeren. Nogle hun havde fået af min svigerfar for 35 år siden :-)