Min kusine og jeg begyndte vores København tur med frokost hos Sushitarian på Gothersgade, hvorefter vi travede København tyndt på de 3 timer vi havde inden butikkerne lukkede. Vi startede med at besøge Lot no. 29 (billeder derfra) en lækker butik hvor vi begge fik prøvet et par ting og jeg gik derfra med en lille pose :-) Butikken har de skønneste sager i silkekjoler, cashmere trøjer, stiletter, bælter og accessories. Uhh..jeg kunne købe mig fattig her. De har udsalg pt. så det er værd et smut forbi.
lørdag den 26. juni 2010
Lot no. 29
Min kusine og jeg begyndte vores København tur med frokost hos Sushitarian på Gothersgade, hvorefter vi travede København tyndt på de 3 timer vi havde inden butikkerne lukkede. Vi startede med at besøge Lot no. 29 (billeder derfra) en lækker butik hvor vi begge fik prøvet et par ting og jeg gik derfra med en lille pose :-) Butikken har de skønneste sager i silkekjoler, cashmere trøjer, stiletter, bælter og accessories. Uhh..jeg kunne købe mig fattig her. De har udsalg pt. så det er værd et smut forbi.
fredag den 30. april 2010
St. bededag til familie konfirmation
Et par stemningsbilleder fra i dag hvor lillemanden og jeg var til konfirmation på Schæffergården. Et dejligt sted, som var mega stort og som man kunne fare vild i med alle de fine gamle lokaler. Vi fik fantastisk mad og en perfekt vinmenu til.
Ved hver plads var der en liste med gæsternes navne og tilhørsforhold i forhold til konfirmanden og en beskrivelse af dagens menu.
søndag den 18. april 2010
Copenhagen Sakura Festival / Kirsebærtræ Festival
Vi er kommet hjem fra en hyggelig japansk festival på Langelinie. Vi var til Copenhagen Sakura Festival som bliver afholdt hver år. Vi besøgte det også sidste år, se her. Det er et arrangement med japansk islæt hele vejen. Og da manden nu ikke kunne komme til det rigtige Japan i denne omgang pga. af asken fra Islands vulkan, så var det her altså nok det nærmeste han kom i nærheden af Japan. Vi var til samme festival sidste år og det er rigtigt hyggeligt. Nu er der nok nogen som tænker at jeg er japaner af afstamning men det er jeg ikke :-) manden har bare altid været fascineret af landet og har læst/talt japansk og arbejdet i Japan tidligere. Det sjove ved festivalen er at der møder mange forskellige folk op og nogen har festligt japansk kimono på, men mange har også valgt at være helt utradionelt. Sidste år var vejret altså lunere for folk havde tæpper med og havde picnic. Det var der et par stykker som havde og havde da også engangsgrillen med, men fåtal iforhold til sidste år. Kirsebærtræerne er heller ikke rigtigt sprunget ud måske pga. den lange kolde vinter vi har haft.
Et par stemningsbilleder fra dagen. Der var mange boder langs stien, hvor man kunne købe varmt mad, sushi, edemame og andre lækkerier. Der var boder med salg af tøj, tegneserier, origami, bøger m.m. Jeg strandede ved en bod hvor en mand bl.a. solgte vintage kimonoer til blot 600,- Jeg kom i snak med en anden pige som har en veninde i Japan og hun fortalte at en kimino nemt kan koste fra 1500,- og opefter, så det var et scoop. Jeg prøvede også en, men kunne ikke rigtig forestille mig hvornår jeg skulle bære den og jeg synes også den sad forkert på mig. Men jeg forestiller mig at jeg ville have skinny sorte jeans med mine brune bikerstøvler og en enkel top indenunder også med et kernelæderbælte i livet. Men den kom ikke med hjem. Jeg fik til gengæld noget andet med hjem, som jeg viser senere. Der var også et program med underholdning på scenen og vi nåede at se det imponerende show med trommer fremført af gruppen Seido Taiko fra Valby som varede en halv time. Jeg har taget et par sekvenser med kameraet som jeg vil vise senere. Sønnike fik lov til at prøve et ringspil som var gratis, og han formåede at få 2 ud af 4 ringe i pindene, som udløste en valgfri præmie. Han valgte en Pokemon flyvemaskine og fik samtidig en chokolade sommerfugl fra Summerbird. En flot gestus synes jeg.
Et godt og hyggeligt arrangement som jeg vil anbefale. Jeg mener at det er fjerde år de afholder det. Læs mere om arrangement her
fredag den 16. april 2010
New in // Canon camera
Jeg har fået et nyt kamera og det blev dette her. Det gamle røg desværre en tur i jorden i sidste uge og det kunne den åbenbart ikke tåle, æv. Så jeg har gået og overvejet om det skulle være et handy digitalkamera eller et spejlrefleks, der skulle erstatte det. Jeg var en tur i Føtex i går for at handle ind og var forbi deres elektronik afdeling. Ja, så røg dette her altså også med i kurven. Jeg kan godt lide det, fordi det er handy og jeg kan have det med i tasken. Billedkvaliteten er også godt, omend ikke supergode som et refleks kamera kan præstere, men det kan jeg godt leve med. Nu kan jeg forhåbentlig tage "dagens" og billeder i det hele taget igen. Jubiiiii.... var ved at få abstinenser over ikke at have et kamera ;-)
Nu er det snart weekend....jubiii...så har jeg lovet sønnike at vi kører i Toys ´r us efter arbejdet. Jeg har helt styr på maden for jeg skal bare have paneret 3 stk. hellefisk loins og dertil med tilhørende grøntsager. Så det er bare fjong at jeg ikke skal stresse med at finde ud af hvad vi skal have at spise i aften og det er forholdsvis nemt at lave. Desserten bliver jordbær med fløde.
God weekend!
søndag den 11. april 2010
Pernille Rosendahl + Vila
tirsdag den 6. april 2010
Finally at home
Vi er kommet hjem fra en fantastisk tur i Lalandia Billund, som mine svigerforældre havde arrangeret. Vi var afsted med en af mine svoger og hans kone og deres 3 børn og selvfølgelig mine svigerforældre. Vi "unge" var afsted om formiddagen med de store børn i Aquadome (badeland), mens de var hjemme og passe den yngste af børnene.
Så kom vi hjem til det store påske frokostbord med røget ål tilhørende æggestand og laks med asparges, hjemmelavede frikadeller, russisk salat, hjemmebagt brød/rugbrød m.m. bagefter tog man lige en lur inden man tog af sted igen til Monki Tonki land med børnene. Vi var der i 3 dage hvor svigerforældrene stod for alt maden – luksus!
I Aquadome fik jeg prøvet næsten alle vandrutsjebaner undtagen en, men jeg fik prøvet tornaen, som man kan se på en af billederne. Det er en rustjebane med frit fald, virkelig scary men også fun. Det var så skøn at kunne rende rundt i badetøj og badesandaler og lege med ungerne i vandet. En super dejlig tur med familien, hvor alt var perfekt – undtagen vejret, fordi det var gråt og støvregnede det meste af tiden. Men det er vist det gode ved Lalandia at der er mange indendørs aktiviteter, så vi var ikke afhængige af vejret.
Så vores påskeferie har særdeles været en aktiv ferie, hvor vi startede ud med storby ferie med shopping og god mad. Derefter badeferie med god mad og masser af aktiviteter med familien. Vi har praktisk talt ikke været hjemme. Vi var lige hjem og runde fra Malmøturen med en overnatning. Så fik vi pakket til vores Lalandia tur og var på farten igen. Men sikke en dejlig ferie, som vi afsluttede med god aftensmad og hygge hos mine forældre i går aftes.
fredag den 2. april 2010
I love everything at Zara
Jeg vil prøve at lægge et par indlæg op til automatisk generering, som jeg har liggende og ikke fået lagt op.