Viser opslag med etiketten strik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten strik. Vis alle opslag

søndag den 9. oktober 2011

Torsdag i burgundy strik med zebra striber til


Sådan så jeg ud i torsdags. En torsdag med stress på. Jeg har en sag pt. som vedrører Hong Kong og Macau, som jeg prøver til at gå op i en højere enhed. Der er en stram deadline, så jeg trækker i alle tråde jeg kan. Hvilket betød jeg indenfor et par timer fik stablet et møde op med helt nye spillere. De vil selvfølgelig gerne have et ben indenfor så de tilbød at komme forbi kontoret indenfor 3 timer. Så tingene gik stærkt med at forberede det hele inden de kom.
Jeg havde ikke regnet med at få besøg , men jeg synes strikken med den zebra printet nederdel var ok til mødet. Jeg er dog glad for at jeg ikke var i jeans med mine nye Isabel Marant støvler eller cowboy støvler med nitter. Ikke at det vil betyde det store eller noget, men for mig er første gangs indtrykket vigtigt, især i arbejds sammenhænge. Vi fik et super godt møde og jeg var ret fortrøstningsfuld den eftermiddag, indtil i fredags hvor der kom en ny udfordring som kan betyde at deadline skrider. Men de nye spillere virker ret hurtige og kreative med idéer så vi har tæt dialog sammen. Jeg tror det vil gå...

Nå, men det var torsdagens outfit. Zebra nederdelen er et glædeligt gensyn, som jeg blev mindet om fra en af pigerne i indlægget Weekendens Inspiration. Ingen overtøj bare strik med mit nye cashmere tørklæde. Det er bare så skønt og jeg vil helst gå med det hele tiden. Apropos nyt, kan I spotte noget andet som er flyttet ind fornylig?


strik zara, nederdel og strømper hm, cashmere tørklæde cos, støvler tods, taske alexa mulberry

onsdag den 28. september 2011

Jeg er total copy cat

Jeg er så snot forkølet og faktisk ret sløj. Var begyndende sløj i går aftes og drak masser af kamillete med honning i håb om det ville tage det meste, men alligevel var jeg totalt mørbanket i hele kroppen, næsen løb og meget ondt i halsen. Manden er på forretningsrejse igen, så jeg måtte bare tage mig sammen og få sønnike i skole. Jeg gik på arbejde i går morges fordi min nærmeste kollega er på forretningsrejse de næste par dage så jeg sidder alene på pinden i vores afdeling. snøft snøft...

Sådan så jeg ud i dag. Se lige bort fra mit sure ansigt, men jeg er uoplagt og er uden make-up. Forleden ankom den fine burgundy farvet strik og blev luftet allerede i går. Den er ret lækker blød og sådan hygge agtig i modellen fordi den er bred og luftig. Tung i hovedet og blottet for idé valgte jeg at gå copy cat vejen. Inspirationen kom her

I dag ligger jeg hjemme og er syg, æv! Er faktisk først stået op kl. 14. Tror jeg skal have lidt at spise og masser af vand. Håber jeg bliver frisk imorgen da jeg har et vigtigt møde i morgen med en leverandør. Husk du stadig kan nå at deltage i min konkurrence - gæt hvad der kom med hjem fra Paris lige nedenfor.

strik og taske zara, paillet nederdel hm

fredag den 16. september 2011

Til valg

Jeg valgte at skifte til mere non-corporate outfit i går aftes da vi skulle stemme. Vi cyklede hen til valgstedet og det er nu mest praktisk i jeans og sneakers. Det var lidt af en valg gyser og vi kom alt for sent i seng. Men helt vildt spændende.

strik, buks hm, jakke zara, sneakers sam edelman

torsdag den 1. september 2011

Isabel Marant´ish


Min nye striktrøje fra Zara som er fra Zara Kids. Jeg synes den har noget Isabel Marant´ish islæt eller...

Når nu vil jeg køre afsted mod Smørum Golfklub med et par golfbiler. Jeg er alene festarrangør af årets sommerfest i firmaet, så i år har jeg valgt den skal holdes i Smørum Golfklub. Der er nok at se til med koordinering af antal deltagere, kørsel, mad, drikkevarer, konkurrence, præmier m.m. Oveni det hele har jeg tænkte at lave en form for goodiebag med sandwich, snacks og vand. Det hele skulle også gerne holdes indenfor budgettet...pyhaa...men jeg tror jeg er ved at være der. Jeg håber folk vil synes godt om mit arrangement og at vejret er med os i morgen.

mandag den 22. august 2011

Yep, I kept the dress


Jeg besluttede at beholde kjolen og det er jeg rigtig glad for at jeg gjorde. Jeg spurgte både jer og mor til råds om kjolen da jeg købte den. Især mor var begejstret for den, da hun så mig med den på. Så jeg valgte at beholde den, og den kom også med på ferien. Der blev den også flittig brugt og fik så mange komplimenter. Den er hel vild behagelig at have på, let og luftig. Jeg havde den på igen sidste torsdag med mine flats fra Zara. Dem har jeg også gået meget med i Firenzes gader. Her billeder med og uden pelsvest.

kjole h&m trend, silkecardigan pernille feilberg, kaninpels stella nova

onsdag den 13. juli 2011

New In // a little knitted thing

Hapsede denne strik med hjem fra Zara online sidst. En lille basis strik med skønne striber og metallic tråd. Den kan bruges til jeans eller som her med en smuk plisseret nederdel og tørklæde.

tirsdag den 28. juni 2011

Mandag

Mandags outfit med dejlig strålende solskinsvejr. Jeg valgte at tage min dejlige silkekjole på fra Susanne Feilberg og cardigan fra samme sted. Begge er lavet af tynd silkestrik og er perfekte på kontoret en varm sommerdag. Det er intet af det der strammer og silken er florlet, faktisk helt transperant.


Jeg havde også mine nye sandaler fra Kartell på. De er også bare super dejlige at have på. Fik jeg fortalt at jeg tog dem på med det samme på byturen. De er perfekte til strøgtur :-)



Lige nu sidder vi hele firmaet og spiser kage og is. Glæder mig til at komme hjem.

lørdag den 21. maj 2011

Et par basis bluser til en overkommelig pris

To nye strikbluser med v-hals i en tynd kvalitet. De vil være perfekte til at have under en blazer eller bare som en basis ting som altid virker til jeans.

De er begge fra H&M og koster stk. 80,-

tirsdag den 17. maj 2011

New In // bukser med guldnitter

Endnu et outfit billede fra sidste uge. Her er jeg i nye bukser i farven pudder. De er fra Inwear og var sat ned fra 500,- til en flad 50,- Det kunne jeg altså ikke bare lade gå forbi, især fordi de også er med nittedetaljer. Pt. er jeg bare vild med douce farver så haps haps. Oversize t-shirt fra HM (den er endda i str. 34) Min nye strik cardigan i grå kom på fra Topshop. Jeg er ret glad for dem, kan I nok se. Synes den går fint med de sølvfarvede sandaler.

mandag den 18. oktober 2010

I IKEA helvede

strik fra hm, skinny jeans topshop, bikerjakke zara, halstørklæde monki, støvler acne


Min første feriedag gik med at sove lidt længere og hygge med lillemanden. Jeg kom til træning, og efterfølgende en tur forbi en af mandens kammerater som havde glemt sit kamera i lørdags. Han og familie skulle i Tivoli så de havde brug for det, og da det var på vejen til IKEA tilbød jeg at komme forbi med det. Så jeg var lige forbi til en tepause og videre til Ikea helvede hvor alle p-pladser nærmest var optaget. Jeg var ved at opgive, bare tanken om menneskemylderet gav mig faktisk lidt myrekryb, men så dukkede der lige en plads op nærmest for næsen af mig, så jeg tog chancen. Det gik egentlig smertefrit for jeg gik direkte til planteafdeling, fik det jeg ville have og direkte til selvbetjening. Så hurtigt ind og ud igen.