mandag den 7. september 2009

Copycat


I dag har jeg været på besøg hos en veninde i Christianshavn og vi tog ud på en ose tur i de nærliggende butikker og genbrugsbutikker. Efterfølgende stod frokosten af sushi platte hos Lets Sushi. Det har været en dejlig solskinsvejr så jeg er glad for at jeg fik luftet både min nye kjole og min nye jakke. Jeg besluttede at tage toget ind til hende og jeg er totalt novice mht. DSB, toglinie, hvor mange zoner og klip der skal klippes osv. Da toget ankommer til Hovedbanen, så siger togføreren, at toget ikke kører videre til Nørreport, og alle passager skal stige ud og skifte perron...også haster jeg hen til den perron jeg tror det er, men det viser sig at være den forkerte, hvorefter jeg går til den næste som også viser sig at være forkert. Jeg opgiver selv at finde den, så med hjælp fra en kontrollør finder jeg ud af at jeg bare skulle være blevet på den første perron og gået på den modsatte side af perronen....arrghh... mig og tog. Togturen hjem var heller ikke problemfrit for der var aflyste tog, men heldigvis havde manden og jeg aftalt på forhånd at mødes på Hovedbanen og følges hjem. Han er altså lidt mere habil på tognettet, og fandt en vej hjem uden at vi strandede, så vi nåede frem til børnehaven fem min. inden lukketid. Det er ikke første gang at jeg synes det er træls at tage toget og jeg plejer også at tage bilen.
Det bedste ved at tage toget var klart at jeg slap med at stresse efter en p-plads til bilen og p-udgifter. Anyway jeg har ikke opgivet det med at tage toget :-) det kan jo kun blive bedre.

Jeg har haft dette på idag. Min nye kjole fra h&m, bælte med guld blad 2.hand, min nye pailletbikerjakke fra Topshop, leo tørklæde h&m og notabene støvler.

Bloody Red Sunday


Jeg havde dette outfit på igår søndag. Min bloody red tshirt er fra Murphy and nye , den har et lille rygbroderi og jeg har været rigtigt glad for den. Så glad at jeg året efter måtte investere i en rød t-shirt mere derfra. Den holder faconen og farven efter flere vask også er den lavet i noget tynd elastisk bomuld. Faux leopard jakke er fra BikBok og den var perfekt til blæsevejret igår og kunne også tåle bygen der kom da vi ude til høstmarked. Støvlerne er fra COS og de grå jeans er fra h&m.

søndag den 6. september 2009

Another biker boots

Jimmy Choo




Monki

Bikerstøvler i alle udformninger er jo en af efterårets hotteste støvle man kan vælge til fødderne. De kan fås med/uden remme og med/uden nitter. Jeg prøvede i sidste uge en støvle fra Magasin´s eget mærke Mags. Støvlen ligner den øverste støvle fra Jimmy Choo på en prik. Nu har jeg ikke selv haft muligheden for at prøve og gramse the real thing fra Jimmy Choo, men den fra Magasin var rigtig rar at gå i. De er dejlige bløde, med foer og jeg kan godt lide at skaftet er 3/4 højt. Jeg kan desværre ikke finde noget billede af dem, men hvis du har Magasins eget blad liggende, så er de at finde der også. De koster 800,- og i ægte skind.
Another new craving.

Det andet par er fra Monki og til 400,- som jeg synes er en rigtig fin pris for sådanne en støvle. Nu har jeg jo mine Notabenes signaturstøvle, som jeg er glad for, men hvis ikke, så skulle denne her helt sikkert tjekkes nærmere ud.


Nedenstående kunne jeg godt tænke mig at eje og have på til vinter. Støvlen vist forneden er fra Strategia .

i'm so tired



lørdag den 5. september 2009

Ann Demeulemeester


Når jeg ser Jane fra Sea Of Shoes i dette billede med de lækre Ann Demeulemeester støvler fra sidste efterår/vinter på, så glæder jeg mig til at bruge mine egne støvler fra All Saints, når efteråret er over os. Jeg har ikke råd til at par fra Ann Demeulemeester, men disse her er også fantastiske til langt under halv pris. Så dem måtte jeg bare eje.
Mine er i farven vintage noir, så de er mere sorte i virkeligheden end på billedet, men svært at tage et billede af dem uden blixt om aftenen. Der er sat "hestesko" på sålerne i støvlerne, så ikke nogen støvler man går med på et parketgulv :-)


Konkurrence # 2 - leopard scarf



Jeg har besluttet mig at udlodde dette leopard tørklæde hos mine faste læsere. Det er i leopard print og aflangt, lavet i chiffon. Dyreprint er jo et af de helt store hit til efteråret og man behøver faktisk ikke mere end et tørklæde for at være med på den bølge. Mit tørklædeskuffe bugner af tørklæder og tørklæder med dyreprint. Så jeg tænkte det kunne være en af mine faste læsere kunne få glæde af en af dem kvit og frit. Det eneste du skal gøre er at til at melde dig på faste læsere listen og lige skrive en kommentar med dit navn, så jeg ved du er interesseret i tørklædet :-) Hvis du allerede er tilmeldt faste læsere, så må du også gerne lige skrive alligevel, for på den måde ved jeg at du vil være med i lodtrækningen.

Kate with the gypsies










kate moss

vmagazine issue #61


Fantastiske smukke billeder og ikke mindst af Kate. Virkelig inspirerende.
Leo sweateren som Kate har på er også spottet på Alexa Chung. Den måtte meget gerne søge vej til min vintergarderobe og blive vinterens sweater.

fredag den 4. september 2009

Just can´t get enough


Jeg hapsede også denne geopard plettet top i dag. Jeg kan ikke få nok af dyreprint på det sidste og budgettet er da også blevet forøget på dette område. Heldigvis har jeg været heldig at finde noget second hand. Jeg synes printet minder om dyreprintet på de nye Emma Cook støvler :-) som jeg har bestilt. så lidt pudsigt.
Jeg tog bare toppen udover den brune langærmet t-shirt jeg havde på idag, og som jeg havde under min nye Rodart´ish strik fra h&m. Så jeg havde to forskellige dyreprint på på samme tid, hvilket jeg normalt ikke gør.
Og kan man det, altså bære to forskellige dyreprint på en gang uden at det bliver for "vildt" ?

Hvilken flæse kan du lide?



Disse to kjoler kom hjem i går på prøve fra HM, hurra for deres retur politik. Hvilken en kan I bedst lide?

Jeg har min favorit, men røber ikke noget (endnu)

Pris henholdsvis 299,- og 249,-

Min nye Marni vinterfrakke...


...er dog ikke fra Marni. Men det er ihvertfald min nye vinterfrakke som jeg fandt i genbrugen i dag. Den er helt klart inspireret af Marni eller omvendt. Mærket indeni røber dog at den er fra Magasin og indeni er der er et mærke hvor der står "Luxury - SUPA SHINE Finish - elegant fashion - made in England". Da jeg stod med den kom jeg til at tænke på Marni. Den mindede mig om flere frakker derfra i dens snit og jeg fandt også disse 2 nedenstående fra Marni. Den er lidt lodden i overfladen og er foret. Jeg håber der kommer nogle kolde vinterdage så jeg kan bære denne frakke, for den er varm. Så jeg glæder mig til at wrappe mig i den i de kolde vinterdage og føle mig varm og cosy.

Hvad synes I om den?


The Icon

Nu begynder en tid hvor man næsten er nødsaget til at have overtøj på. I dag har det været ret så blæsende og jeg havde kun et ærinde ud af huset. Jeg valgte at tage en overgangsfrakke på og det blev min gamle og lasede i foret frakke fra ICON. Den har jeg haft i mindst i 12 år. Jeg kan huske jeg købte den hos Bruno&Joel, dengang de lå i Gl. Strandgade v. Nyhavn. Frakken har to skjulte knapper som lukkes foran eller man kan binde den med bæltet. Den er ret enkel i snittet, som er slimfit, og en lille fin detalje er at bæltet går igennem rygstykket. Den har længe været en af mine favorit overgangsfrakker, fordi den er enkel, sort og jeg føler mig altid velklædt i den. Den har været rigtig dyr, men jeg købte den til halvpris. Tænk at man bare kan huske sådanne noget, men dengang var jeg også på SU, så hver en krone skulle udnyttes maks.

I dag havde jeg et ærinde og det var da jeg skulle ud og handle ind til aftenens fiskeret. Jeg havde også lovet manden at returnere 5 stk. pærer som ikke passede. Ja, så det var et smut forbi den lokale og videre i storcenteret. Jeg kan jo ikke gå igennem centeret uden at liiiige at ose i Vila, Vero Moda og H&M for at se om der er kommet nye ting på hylderne. På hjemvejen lagde jeg lige et smut forbi en genbrug. Ja, jeg fik noget hjem til klædeskabet fra både highstreetsbutikkerne og genbrugen.

Wow Kate


foto: vogue paris08 diorette scans


Kate´s kjole, hvide jakke og hendes støvler er bare trible wow! Fantastisk billede.

Jeg har bare noget med dyreprint på det seneste og kan ikke få nok af det. Hvad med Jer?

Emma Cook opens up her closet


foto: insideout.topshop.com

Emma Cook viser her hendes flotte sko kollektion på ovenstående billede og fortæller samtidigt om efterårskollektion for topshop autumn 09 og hvorfor hun kan lide at designe dem.

Emma Cook siger:
"The designs are really a move on from the AW08 boot that was such an amazing success. We could have sold those boots about 100 times over. It seemed that almost every cool celebrity owned pair. Someone told me that at one point they were selling for £1,000 on Ebay!!!!

For the new season we've done 2 different styles. Both a very similar shape to the first style but with a big chunky crepe wedge rather than a heel, making them even more comfy than the first pair and also moving them on a bit. The first style is very rockabilly brothel creeper in printed pony-skins while the second style is more of a "shoe" than a boot and is a bit "Mr Man".
I love designing shoes - it's my favourite bit as I totally just design exactly what shoes I want for myself! "
tekst: insideout.topshop.com

Nedenstående støvle er helt klart min personlige favorit som jeg nåede at bestille inden min størrelse blev udsolgt. Man skal altså være lidt hurtig på tasterne hos Topshop. Så skynd dig hvis du vil sikre dig et par i din størrelse.

Kan du lide slanger?



Jeg er ikke den store fan af slanger af den levende art, men når det kommer til slangeprint så er det noget helt andet. Det leder mig til at fortælle, at jeg i dag for første gang har mine faux slangeskindsleggings på og de er dejlige behagelig at have på. Derudover har jeg min nye strik fra h&m, jeg synes faktisk den er varm, tiltrods for den har "store huller" Den er lavet af 62% acryl, 13%wool, 13% polamid, 7% mohair, 5% other fibres, tilsammen danner de vist et ret hot makker par. Så jeg synes strikken er perfekt til efterår og vinter hvor kulden nærmere sig. Indenunder har jeg en langærmet v-hals t-shirt fra h&m i en brun farve, så de mørke nuancer bliver fremhævet i strikken. Jeg har mine brune støvler med wedge fra Ash på. Dem kan jeg gå flere kilometer med, hvis jeg har lyst for de er simpelthen så lækre at gå med. Dem brugte jeg også i stor stil da jeg var højgravid med vores søn og ingen problemer med at holde balancen med en stor mave :-)

Me in thigh-high´s

Gårsdagens outfit. Vejret bød på regn det meste af dagen og det stod praktisk talt i stænger i perioder. Mon det er tegn på at nu er efteråret på vej?

Den stribede strikbluse er ny i garderoben. Striber i sort/hvid, dem bliver jeg ikke lige forløbig træt af, så den kom med hjem. Den er faktisk ny, tror det var et fejlkøb som blev indleveret til genbrugen. Uldvesten er fra h&m og de sorte korte velour short fra h&m. Mine overknee støvler er fra shoebiz. Støvlerne er flade og få at øge comforten har jeg købt et par gel hæl indsats i Føtex og nu er det som at gå på "skyer" ;-) så et lille tip herfra.

torsdag den 3. september 2009

Jeg stjæler ofte...


denne panama hat, som tilhører min mand. Når han altså ikke selv bærer den. Hatten har han haft i 5 år, men den er stadig lige så flot som da han købte den i sin tid. Det mest overraskende ved denne hat er at den er lavet af 100% papir og stadig ligner sig selv. Han har den ofte med på rejser, på stranden, på terrassen eller når vi er til havefest. Den er fra Filippa K men. Hvis jeg vidste hvor flot og velholdt den ville holde sig, så havde jeg selv købt en. Den vejer ikke noget også skærmer den fin for solen i sommervarmen, ja beskyttter håret mod solens uv stråler.

Panamahatten har i år været en af de mest flashet hatte her i sommeren og ikke uden grund. Den klæder de fleste og passer til mange outfit og lejligheder.



foto: designerhandbagreview